Ældre med kroniske sygdomme tredoblet siden årtusindskiftet

Ambulatorierne på de danske hospitaler fyldes i voldsomt stigende grad af ældre danskere med kroniske sygdomme. En ny Momentum-analyse viser, at antallet af +80 årige med enten KOL, demens eller type 2- diabetes er mere end tredoblet fra 2000 til 2018.

I samme periode er antallet af ældre med knogleskørhed næsten nidoblet, så 51.150 eller knap hver femte +80 årige sidste år havde den diagnose. Antallet af +80 årige med KOL er steget fra 12.175 til 37.725 personer fra 2000-2018, ældre med demens er steget fra 6.450 til 23.250, og antallet 80+årige med type-2 diabetes er steget fra 11.375 til 34.550.

- Det er en eksplosiv udvikling, som presser sundhedsvæsenet og gør det nødvendigt at gentænke måden, vi har indrettet sundhedsvæsenet på, forklarer Jes Søgaard, sundhedsøkonom og professor på Dansk center for sundhedsøkonomisk forskning på SDU, til Momentum.

- Vi er simpelthen nødt til igen at få sat gang i bevægelsen med mere udflytning fra sygehusene til de praktiserende læger og kommunerne. Det gælder eksempelvis kontroller med og behandling af borgere med kroniske sygdomme, som ikke behøver at være på sygehusene. Det kan kun gå for langsomt, og jeg er faktisk lidt bekymret over, at der intet er kommet fra den nye regering, siger Jes Søgaard.

Han peger på flere grunde til, at vi hurtigst muligt skal i gang med at udflytte flere opgaver fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen.

- Dels har vi ikke råd til, at de går hyppigt til ambulante besøg på sygehusene, og dels er der blevet længere og længere til ambulatorierne. Bor man fx i Region Sjælland, og har man to eller tre af de her sygdomme, som mange af de +80 årige har, så kan man bruge en ret stor del af sin tid på at køre rundt til forskellige sygehuse. Vi kan give borgeren en bedre behandling og fornemmelse af sammenhæng, i stedet for følelsen af at være kastebold i systemet, siger Jes Søgaard.

Derfor er det helt afgørende, at regeringen genstarter arbejdet mod en sundhedsreform. Det mener KL’s formand Jacob Bundsgaard (S).

- Med den nye regering er det slået fast, at regionerne består. Dermed har vi fået ro omkring sundhedsvæsenets aktører. Men vi har ikke fået klarhed over, hvordan vi skal løse opgaverne og sikre sammenhæng i indsatserne for borgerne. Vi har et presserende behov for en sundhedsreform. Det er ikke en løsning at bevare status quo eller blot lappe hullerne. Vi er nødt til helt grundlæggende at gentænke indsatsen, ellers sander sygehusene til, siger Jacob Bundsgaard.

Brug for national aftale
Helt nyt foreslår KL nu, at det frem mod 2022 aftales nationalt, hvordan behandlingen af borgere med kroniske sygdomme og lettere psykiske lidelser omlægges.

Det skal frigøre tid på sygehusene til den specialiserede udredning og behandling samtidig med, at det skal give borgerne nogle mere helhedsorienterede tilbud. Aftalerne skal på plads inden for de kommende tre år, og omlægningen af opgaver skal ske over en 5-10-årig periode.

- Kommunerne har hidtil løbende overtaget sundhedsopgaver, uden at rammerne og finansieringen er fulgt med. Dermed er det nære sundhedsvæsen til dels blevet finansieret ved at tage penge fra de andre velfærdsområder. Det kan ikke fortsætte. Det er nødvendigt, at man fra nationalt hold aftaler, hvordan opgaverne skal løses. Udgangspunktet for hele indretningen af sundhedsvæsenet skal være borgeren i sit nærmiljø, og undtagelsen skal være en indlæggelse eller specialiseret behandling, siger Jacob Bundsgaard.

Praktiserende læger kan overtage opgaver
Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, genkender udviklingen og bekræfter, at det sætter sit præg på hospitalerne allerede nu.

- Tallene understreger, at udviklingen ikke er et fremtidsscenarie, men allerede er godt i gang, og det er også vores oplevelse på hospitalerne. Og det betyder, at man har rigtig travlt, siger  Stephanie Lose og tilføjer, at man samtidig oplever, en stigning i antallet af multisyge borgere, som lider af flere samtidige kroniske sygdomme.

Hun er derfor også enig i, at nogle opgaver, der i dag løses på sygehusene, fremover skal løses af praktiserende læger og kommuner, selvom hun ikke synes, man behøver at kalde det en sundhedsreform.

- Der er gået inflation i ordet reform i det danske politiske system, men hele præmissen om, at der er brug for, at vi styrker det nære sundhedsvæsen og sikrer, at man kan løfte en del af de samlede opgaver i sundhedsvæsenet uden for hospitalerne, er bestemt en tænkning, vi er enige i. Jeg tror hele tiden, at vi skal bidrage til at geare sundhedsvæsenet bedre til det her, for ellers vil det simpelthen kunne knække af at håndtere det, og samtidig vil patienterne ikke få den bedste behandling, siger hun.

MG