
BORNHOLM: Nyttejobs, kontanthjælpsreform og flexicurity var på dagsordenen hos Cevea fredag formiddag i den bagvedliggende gårdhave til butikken Granitten, hvor bl.a. folk fra Danmarks 'baghave' – et svensk rigsdagsmedlem og en tysk statsråd – diskuterede, hvordan vi kommer arbejdsløsheden til livs på en ansvarlig måde.
Først delte de udenlandske deltagere ud af deres erfaringer. Fra tysk perspektiv fortalte statsråd fra Hamburg, Wolfgang Schmidt, hvordan gennemgribende reformer i 00'erne medførte en forkortet dagpengeperiode og oprettelse af fleksible, korte og ofte statsstøttede jobs til en lav løn. Det har gjort, at den tyske konkurrenceevne har holdt sig stærk og ledigheden lav.
- Arbejdsmarkedet havde desperat brug for mere fleksibilitet til at ansætte folk, og de lempelser, der blev gennemført, gav mange en mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet, sagde Wolfgang Schmidt.
I Sverige har sænkelser af skatten betydet en større kapital hos middelklassen, men har desuden betydet en høj arbejdsløshed på cirka 8,5 procent af arbejdsstyrken. Det kan landet nu mærke med store udgifter til overførselsindkomster, fortalte den svenske socialdemokrat, Leif Jakobsson.
Socialrådgiverformand Majbrit Berlau var dog meget kritisk over for at sluge de to udenlandske succes- og skræmmeeksempler råt. Hun mener ikke, regeringens kurs mod de tyske erfaringer med 'pisken' til at komme i arbejde, virker.
- Som socialrådgiver ved man af erfaring, at disciplinære strategier ikke flytter mennesker fra kontanthjælp til job. Vi skal virkelig værne om den danske model, flexicurity, så ikke sikkerheden for et værdigt levegrundlag ryger ud i jagten på mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet, sagde hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.