dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Arbejdstilsynet underkendt og påbud trukket tilbage

Manglende dokumentation af risiko for vold og trusler får Arbejdsmiljøklagenævnet til at ophæve påbud til SSP-enhed om forebyggelse
25. JUL 2016 11.10

Arbejdsmiljøklagenævnet har ophævet et påbud fra Arbejdstilsynet til en kommune om at forebygge vold og traumatiske hændelser i en SSP-enhed. Ophævelsen af påbuddet begrundes med Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at de ansatte på tidspunktet for Arbejdstilsynets besøg var udsattes for risiko for vold eller trusler.

SSP-enheden udfører opsøgende arbejde på gadeplan for at få unge til at fravælge kriminalitet og anden risikoadfærd, og ved et tilsynsbesøg havde Arbejdstilsynet fået oplysninger om at de unge hele tiden præver at konfrontere og provokere de ansatte, at mange gange dagligt forekommer verbale krænkelser, og at de ansatte dagligt bliver udsat for trusler og skal være på vagt for stemningsskift i en gruppe unge, der pludseligt kan blive truende og konfliktsøgende.

Hvad angår vold forekommer den hyppigst mellem de unge selv, og ind i mellem sker det, at de ansatte fysisk stiller sig imellem og skiller de unge ad. En medarbejder var blevet truet og jagtet rundt af en ung med en strømpistol, men ønskede ikke at anmelde episoden til politiet.

Den pågældende kommune har en overordnet voldspolitik, men SSP-enheden har ikke har forholdt sig specifikt til risikoen for vold og trusler i arbejdet og forebyggelsen heraf, og der er ikke fælles retningslinjer for, hvornår og hvordan medarbejderne siger fra ved krænkende adfærd. Der er heller ikke nogen plan for debriefing med kollegaer/ledelse efter traumatiske hændelser, og hændelser med verbal eller fysisk udadreagerende adfærd registreres ikke.

Det fik Arbejdstilsynet til at udstede påbud om at forebygge vold og traumatiske hændelser, men kommunen klagede og bestred at de ansatte dagligt er udsat for trusler og vold, og at der skulle have været voldsepisoder i enheden eller på gadeplan, hvor de ansatte måtte stille sig i mellem de unge. Kommunen afviste også at der skulle have været nogen episode hvor en ansat er blevet jagtet rundt af en af de unge med en strømpistol.

Arbejdstilsynets oplysninger stammede fra samtaler med sikkerhedsrepræsentant og leder, men i kommunens klage stod sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant sammen om at afvise Arbejdstilsynets opfattelse. Det fik Arbejdsmiljøklagenævnet til at vurdere Arbejdstilsynets beslutningsgrundlag som dokumenteret, og nævnet ophævede derfor påbuddet.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/arbejdstilsynet-underkendt-og-paabud-trukket-tilbage

GDPR