AALBORG: Arbejdstilsynet har givet virksomheden Brøndbjerg Skovservice et strakspåbud efter en dødsulykke ved en skole, skriver TV2 Nord. Påbuddet kommer, efter at en niårig pige fredag blev kørt ned af en traktor med en påmonteret buskrydder og døde.
Arbejdstilsynet undersøger samtidig, om Aalborg Kommune og Gug Skole også har et ansvar i forbindelse med ulykken.
Strakspåbuddet til Brøndbjerg Skovservice lyder på, at virksomheden skal 'sikre traktor med buskrydder anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt på Gug Skole, så faren for påkørsel imødegås'.
Påkørslen skete ved Gug Skole syd for Aalborg. Traktoren var i gang med at udføre arbejde på skolens område.
Strakspåbuddet betyder, at Arbejdstilsynet har vurderet, at Arbejdsmiljøloven er blevet overtrådt i forbindelse med ulykken, skriver Nordjyske.
Ritzau / MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.