

Det har længe været en vanskelig opgave for landets kommuner at finde tag over hovedet til de mange asylsøgere, der strømmer til Danmark. Men med regeringens nye asylaftale ser den udfordring nu ud til at blive endnu større, skriver Kristeligt Dagblad.
Aftalen, som partierne i den borgerlige blok blev enige om i sidste uge, sænker en række ydelser til flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark. På længere sigt er det ambitionen, at reglen også skal gælde udlændinge, der allerede er i Danmark, men ikke opfylder opholdskravet. Stramningerne betyder blandt andet, at man vil erstatte kontanthjælpen med en integrationsydelse på SU-niveau.
Dermed bliver indkomsten for denne gruppe næsten halveret, og det vil for mange flygtninge betyde, at det bliver svært at finde en bolig, som de har mulighed for at betale, lyder det fra borgmester Jacob Bundsgaard (S), formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg:
- Der er ingen tvivl om, at det med en meget kraftig reduktion i ydelsen vil blive endnu vanskeligere for kommunen at finde passende boliger til flygtninge. Siden 2007 er antallet af boliger til en husleje under 3000 kroner faldet med 55 pct. i Danmark, siger Jacob Bundsgaard og understreger, at det ikke er muligt at give flygtninge et huslejetilskud fra en anden kommunal pengekasse.
Foreslår bofællesskaber
- En løsning kan være at indlogere dem i barakker. Ellers vil det blive på campingpladser, hostels og den type af indlogeringer. Målet vil fortsat være at finde en permanent bolig med de midler, de har, siger han.
Ole Pass er socialdirektør i Rødovre Kommune og betegner boligsituationen som 'det tungeste problem' i den nye asylaftale. Han fortæller, at asylsøgere, der som en konsekvens af den nedsatte ydelse kommer til at stå boligløse i hans kommune, ikke vil kunne få et tilskud til huslejen fra en nødpengekasse.
- Der er ikke nogen kattelem til supplerende ydelser. Vi må hjælpe dem ved at tænke i helt utraditionelle baner. De skal leve for en SU-ydelse, og det betyder, at de ligesom mange andre studerende må indgå i bofællesskaber, siger Ole Pass, der kalder det en 'rigtig vanskelig situation'.
Nærmer sig 'absolut fattigdom'
Den nye integrationsydelse minder i høj grad om VKO-regeringens starthjælp, som blev indført i 2002. Efterfølgende har Rockwool Fondens Forskningsenhed i en rapport konkluderet, at de pågældende rådighedsbeløb for enlige flygtninge var så lave, at de nærmede sig 'absolut fattigdom'.
For par med børn påpegede rapporten, at der 'lige præcis var råd til at bo og spise, men altså ikke til noget som helst andet'. Torben Tranæs er forskningsdirektør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, (SFI), og var en af dem, der stod bag rapporten. Han forklarer, at boligproblemet i 00'erne dog var mindre, fordi der kom langt færre asylsøgere, end der gør i dag.
- I midten af 00'erne var tilstrømningen nede omkring 1500 mennesker om året. Dengang lykkedes det kommunerne at finde billigere boliger. Men med den stigning, vi har set de sidste år, er mulighederne for at finde boliger blevet vanskeligere. Situationen er en helt anden nu, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.