JAMMERBUGT: Det lave antal nye asylansøgere i Danmark og udsigten til et fortsat faldende behov for pladser på opholdscentrene har fået Udlændingestyrelsen til at lukke de tre centre i hhv. Brovst, Tranum og Dronninglund. Efter planen lukkes centret i Dronninglund ved udgangen af januar og centrene i Brovst og Tranum ved udgangen af april 2019. Centrene drives i dag af Jammerbugt Kommunes asylafdeling på kontrakt med Udlændingestyrelsen.
Når de varslede lukninger er gennemført i april 2019, vil der være 14 asylcentre tilbage i Danmark. I begyndelsen af 2016 var der 98 asylcentre. Der har været drevet asylcenter i Jammerbugt Kommune gennem 25 år - først i den tidligere Brovst Kommune.
Samtidig med lukning af opholdscentrene ophører en række tilknyttede aktiviteter som f.eks. voksenskole og sundhedsordning. Lukningen berører i alt ca. 60 medarbejdere i Jammerbugt Asylafdeling. Hertil kommer en række andre funktioner, både i og uden for Jammerbugt Kommune, som asylområdet har købt ydelser af. Det gælder f.eks. undervisning, psykologbistand, børnepasning, tandpleje og sundhedspleje.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.