AARHUS: Storbank vil samarbejde med Aarhus kommune om at stoppe socialt bedrageri. Nordea har tilbudt at give kommunen direkte besked, når bankrådgiverne får mistanke om, at kunder snyder med sociale ydelser. Banken har tilbudt at give kommunen direkte besked, når bankrådgiverne får mistanke om, at kunder snyder med sociale ydelser, siger chef for risikostyring i Nordea, Julie Galbo, ifølge DR Østjylland.
- Det kan for eksempel være en kunde, der modtager både uddannelseshjælp og barselstillæg fra sin kommune, men samtidigt har en betydelig indtægt på flere hundrede tusinde, som det ikke ser ud som om, at der bliver betalt skat af, forklarer hun.
Det vil være en stor hjælp for Aarhus Kommune, mener de radikales rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, som derfor på Aarhus Kommunes vegne vil ansøge Økonomi- og Indenrigsministeriet om, at Nordea - som pilotprojekt - får lov til at give deres mistanke om socialt bedrageri direkte videre til kommunen i stedet for at vente på, at sagen bliver behandlet i hvidvasksekretariatet. Det kræver dog et ja i byrådet først.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.