RANDERS: En såkaldt bekymringspostkasse, hvor borgerne kan tippe kommunen, hvis de har mistanke om, at nogle af kommunens ældre mistrives, er netop blevet oprettet i Randers. Det nye tiltag sker som følge af regeringens ændring af loven om forebyggende hjemmebesøg hos de ældre, skriver TV2 Østjylland. En henvendelse til Bekymringspostkassen vil medføre et tilbud om et besøg hos den pågældende borger.
På besøget vil en forebyggende medarbejder tilbyde vejledning med henblik på at støtte borgeren i at håndtere udfordringer eller henvise til nogen, der kan hjælpe. Lovændringen indebærer blandt andet, at aldersgrænsen for tilbud om forebyggende hjemmebesøg hæves fra 75 til 80 år, og at kommunen ved behov skal tilbyde besøg til borgere i alderen 65 til 79 år.
- Målgruppen, vi håber at få fat i med den nye ordning, er de ældre, der er udfordret i livet, og derfor kan have svært ved at række ud og bede om hjælp. Derfor håber vi, at alle borgere i Randers Kommune, der oplever bekymring for en ældre medborger, vil benytte sig af Bekymringspostkassen - vi vil selvfølgelig hellere rykke ud en gang for meget end en gang for lidt, siger Pia Ravnsbæk Bjærge, der er sygeplejefaglig konsulent og faglig tovholder på de forebyggende hjemmebesøg i Randers Kommune, i en pressemeddelelse.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.