
Socialrådgivere, jurister og kommunale ledere sidder ofte med store afgørelser omkring børns fremtid. Nu skal en ny håndbog være med til at give indsigt i, hvordan professionel bisidning kan bruges til gavn for barnet.
Det er Børns Vilkår, der udgiver bogen, baseret på erfaringer fra mere end 1000 kommunale sager om børn og unge siden 2008. Bogen sætter bl.a. fokus på barnets møde med myndigheder, dilemmaer i børne- og ungesager og samarbejdet mellem barn, myndigheder og bisidderen.
- Forhåbentlig øger bogen opmærksomheden på børns ret til en bisidder, og kan derved inspirere fagpersoner til at anvende de professionelle bisiddere i endnu flere sager. Vi ved nemlig, at bisidning både gavner barnet og sagsforløbet, siger Helle Tilburg Johnsen, der er afdelingschef i Børns Vilkår.
Den nye håndbog er udsendt til alle landets kommuner, foruden socialtilsyn, politiske instanser og børnefaglige organisationer.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.