KØBENHAVN: De to almene boligorganisationer FSB og SAB har netop indgået et partnerskab med ejendomsselskabet NREP om at udvikle 1.000 nye boliger i Tingbjerg-området i Københavns Kommune. De skal være med til at løfte Tingbjerg og på den måde gøre det attraktivt at bosætte sig i bydelen. Det skriver TV2 Lorry.
- Vi har gennem en årrække taget mange initiativer for Tingbjerg. Vi har renoveret og udviklet området, og vi har styrket vores beboere. Det har haft en positiv effekt, men den helt store udfordring er, at Tingbjerg ikke er en del af den blandede by. Det kan vi kun løse ved at ændre beboersammensætningen, så vi kan tiltrække nye familier til Tingbjerg, og så vi kan give de familier i Tingbjerg, som har lyst til at investere i egen bolig, en mulighed for at blive i området, siger formand for SAB, John Bøgelund Sørensen.
Parterne i aftalen vurderer selv partnerskabet som nyskabende. Det er nemlig ikke ofte, at almene boligorganisationer frasælger jord til privat boligbyggeri. De 1.000 nye private boliger skal sammen med de 2.300 eksisterende almene boliger danne rammen om et nyt og mere blandet Tingbjerg. Med rækkehuse og ejerlejligheder forventer man at tiltrække 3.000 nye borgere til området.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.