KØBENHAVN: Som det første boligselskab i landet har Lejerbo København nedsat et beredskab af medarbejdere, der kan rykke ud til beboere, når der opstår uroligheder i et boligområde. Det skriver Politiken.
- Det skaber utryghed blandt vores beboere, hvis der ikke bliver reageret hurtigt. Derfor er vi nødt til at have et beredskab, siger organisationsformand for Lejerbo København, Jan Hyttel, til avisen.
Beboerne i flere boligområder har den seneste måned efterlyst handling fra boligselskabet Lejerbo København. Og selv om initiativet, ifølge Hyttel, ikke kun har sin berettigelse i forbindelse med bandekriminalitet i boligområderne og heller ikke er igangsat i kølvandet på den verserende bandekonflikt, så er det denne slags tryghedsproblemer, Lejerbo København forsøger at besvare med det nye beredskab.
- Vi har haft skyderier både i Mjølnerparken og ved Holmbladsgade på Amager, hvor vi også har en afdeling. Vi vil gerne vise, at vi står klar, hvis beboere rapporterer et problem. At vi faktisk rykker ud til dem med det samme og hjælper med at løse problemerne, siger Jan Hyttel til Politiken.
Det nye beredskab består af 'medarbejdere, der har erfaring med boligsocialt arbejde og solidt kendskab til initiativer med tryghedsskabende effekt'.
Beredskabet vil arbejde tæt sammen med SSP København. Allerede fra i dag kan samtlige beboere i selskabets 60 afdelinger tage kontakt til Lejerbo Københavns beredskab, hvis de har brug for hjælp eller føler sig utrygge.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.