dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Borger.dk gav forkerte oplysninger

Borger.dk ændrede i sidste uge sine informationer om gensidig forørgelsespligt for samlevende, fordi de var forkerte
25. FEB 2015 6.07

Københavns Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå sin hjemmeside for at sikre, at oplysningerne ikke kan misforstås. Det sker efter en henvendelse fra en politiker og omtale hos Avisen.dk af problemerne med fejl i sager om par, hvor den ene er på kontanthjælp, skriver Avisen.dk.

- Vejledningerne er en del af den løgn, man har bildt folk ind om de nye regler, og som gør, at folk bare har accepteret afgørelserne, for de har ikke vidst, at de kunne klage, siger kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs, Ulf Harbo (EL).

Han mener, at borger.dk og mange kommuner har fået det til at lyde som, der var forsørgelsespligt for alle, der bor sammen.

- Men sådan er det ikke, der er en række andre krav, og hver sag skal have en individuel behandling, og begge personer i forholdet skal partshøres og have en begrundet afgørelse. Men det fortæller man dem ikke, siger Ulf Harbo.

Ulf Harbo kritiserer, at teksterne har stået på de officielle sider i et helt år, uden at fejlene er rettet.

'Man glemte at kopiere halvdelen'
På borger.dk stod der indtil i sidste uge, at man er omfattet af gensidig forsørgelse, hvis:

'I begge er fyldt 25 år, I begge er ugifte, I har fælles bopæl, I ikke er slægtninge i op- eller nedadstigende linje (forældre og børn), og I ikke er søskende'.

Men det er kun halvdelen af kravene. Ifølge loven skal man også have mindst ét fælles barn, eller har været noteret som samlevende i ATP, eller tidligere have været gift eller leve i et ægteskabslignende forhold.

Digitaliseringsstyrelsen, der står bag borger.dk, forklarer, at det skyldes en menneskelig fejl. Borger.dk har fået teksten fra Aarhus Kommune, men glemte at kopiere halvdelen af teksten.

- Det er desværre en fejl. Det er vi rigtig kede af men det sker jo desværre en gang i mellem, siger Helle Junge Nielsen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen til Avisen.dk.

København undersøger sagen
Ifølge Niels Bauer, centerchef i Ydelsesservice København, vil man nu undersøge om formuleringen på kommunen hjemmeside er vildledende.

- Vi beklager, hvis formuleringerne er upræcise og kan misforstås. Vi undersøger selvfølgelig sagen med det samme, og præciserer oplysningerne, hvis det er nødvendigt, siger han til Avisen.dk.

Niels Bauer opfordrer alle, der føler sig vildledt eller er i tvivl om de er omfattet af reglerne til at henvende sig til kommunen.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/borger-dk-gav-forkerte-oplysninger

GDPR