I flere dele af landet har borgerne op til 50 kilometer til det nærmeste retshjælpskontor, hvor man uanset indkomst og familieforhold kan få gratis juridisk rådgivning. Det viser en ny rapport fra tænketanken Justitia, som for første gang har kortlagt landets 56 retshjælpskontorer. Det skriver Politiken.
- Det er en grundpille i den danske retsstat, at alle har lige adgang til retshjælp. Men på det punkt er alle ikke lige, siger advokaten Birgitte Arent Eiriksson, som har stået for undersøgelsen, til Politiken. Ifølge advokaten kan den store afstand betyde, at nogen aldrig får vurderet, om de reelt har en sag, som bør tages op ved domstolene.
- Vi ved, at langt de fleste af dem, der bruger retshjælpskontorer, er fra nærområdet. Hvis man af den ene eller anden grund ikke har særlig mange ressourcer, så kan afstanden gøre en kæmpe forskel. Mange går altså glip af at få en afklaring på, hvad deres sag med kommunen reelt går ud på, og det resulterer i forkerte afgørelser og skaber ulighed, siger hun.
Ritzau / mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.