NORDJYLLAND: De nordjyske borgmestre har i samlet flok kontaktet social- og integrationsministeren Karen Hækkerup (S). Det har de for at få hjælp til behandling af voldelige mænd og kvinder i regionen. Skriver DR Nordjylland.
- Vi har banket på ministerens dør for at gøre hende opmærksom på, at der er et behov for terapi til voldsudøvere i vores region, og at der hidtil har været et nu lukket tilbud, som havde god effekt, siger Mariagerfjords borgmester H. C. Maarup (S).
Hvis man bor i Nordjylland og har svært ved at styre temperamentet over for sin partner, så skal man lede langt og længe efter hjælp. For hvor det indtil sommeren 2012 var muligt at få gratis terapi mod voldelig adfærd i Aalborg, så ligger det nærmeste behandlingstilbud i dag i Aarhus. Og her må man vente op til otte måneder på psykologsamtaler. Det ser borgmestrene som et problem, for behovet for terapi mod vold i Nordjylland er massivt, mener de.
Problemet er, at den økonomiske bevilling til terapien i Aalborg udløb juni sidste år og efterfølgende ikke er blevet fornyet af Folketinget. Det håber borgmesterkredsen, at ministeren vil ændre på.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.