I perioden 2008 til 2016 er over én million danske arbejdsdage gået tabt på grund af konflikter i den offentlige sektor. Det viser et nyt forskningsstudie om offentlige overenskomstforhandlinger og konfliktløsning, hvor Danmark sættes i et nordisk perspektiv, som post.doc. og Ph.d. på CARMA på Aalborg Universitet Laust Høgedahl netop har udarbejdet, skriver Magisterbladet.
Mens Danmark mellem 2008 og 2016 tabte knap 1,1 mio. arbejdsdage i det offentlige, tabte Norge 528.000 arbejdsdage, Finland 314.000 arbejdsdage og Sverige bare 44.000 arbejdsdage på grund af konflikter.
- Der er noget, som tyder på, at aftale- og konfliktmodellen i den danske offentlige sektor ikke fungerer godt nok, siger Laust Høgedahl.
OK08 og lærerkonflikten var store syndere
Det er i Danmark storkonflikten i 2008 og lærerlockouten i 2013, som står for stort set alle de tabte arbejdsdage i perioden. Ifølge Laust Høgedahl er et af problemerne med den aktuelle danske aftalemodel i den offentlige sektor, at arbejdsgivere, staten, også er lovgivere.
- Det handler først og fremmest om, at når der er konflikt i Danmark, så kan den danske regering vælge at gribe ind med et lovindgreb og dermed prompte afslutte konflikten. Og langt de fleste konflikter på det offentlige område er blevet afsluttet netop sådan, siger Laust Høgedahl til Magisterbladet.
Konflikten i 2008 var et særtilfælde, for der kom ikke et regeringsindgreb. Ellers er det normen, at en dansk regering griber ind, når der er konflikt i den offentlige sektor, påpeger forskeren.
Eneste land uden
I Norden er det udover i Danmark kun Norge, hvor regeringen har tradition for at gribe ind i en konflikt. Men i Norge har man anden tradition for, hvordan en konflikt kan afsluttes ved lovindgreb. Her overlades indgrebet nemlig til et uafhængigt Lønråd. Det betyder, at en norsk regering ikke ligesom en dansk regering kan spekulere i et lovindgreb.
- I Danmark har aftalemodellen bygget på den uformelle gentlemanaftale, at regeringen ikke spekulerer i sin dobbeltrolle som arbejdsgiver og lovgiver, men det skete i lærerlockouten i 2013, siger Laust Høgedahl.
Eneste land uden særinstitution
Han forklarer, at Danmark dermed også er det eneste nordiske land, som ikke har en særlig institution der kan afmontere, at en regering spekulerer i en konflikt. I Danmark har vi på intet tidspunkt haft en proces, hvor man har haft aftale- og konfliktmodellen op til et serviceeftersyn. Det er derimod sket løbende i de tre andre nordiske lande, påpeger forskeren.
- Netop fordi vi er konfliktførende og har haft to store konflikter inden for blot fem år og samtidig har et stort effektivitetspres på den offentlige sektor, ville det være en god ide, at parterne indleder en dialog om en fremtidig indretning af aftale- og konfliktmodellen, hvilket man ikke har gjort siden man kopierede modellen fra den private sektor, siger Laust Høgedahl.
Han undrer sig over, at arbejdsgiverne og lønmodtagerne ikke har evalueret aftalemodellen løbende.
- Skal modellen ændres, skal det komme fra parterne selv. Når vi har konflikt, er det rigtig, rigtig dyrt og besværligt, siger Laust Høgedahl.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
