dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Dansk Erhverv: Ens vilkår internt i business-regioner

Kommunerne bør bruge de nye business regioner aktivt og harmonisere og forenkle deres erhvervsvilkår, anbefaler underdirektør i Dansk Erhverv Niels Milling

Danske kommuners seneste vækstinitiativ, de såkaldte business-regioner, bør ifølge Dansk Erhverv tilbyde mere end et fælles logo og en webside, hvis de skal gøre en forskel for erhvervslivet. For bag den fælles facade varierer virksomhedernes vilkår markant i den enkelte business-region, viser en ny analyse fra Danske Erhverv.

Afgifter, gebyrer og andre rammevilkår varierer nemlig kraftigt fra kommune til kommune inden for samme business-region, og dermed går både kommuner og virksomheder glip af en oplagt gevinst ved det kommunale samarbejde. Ved at strømline deres erhvervsvilkår ville business-regionerne gøre sig mere attraktiv for virksomhederne, mener underdirektør i Dansk Erhverv, Niels Milling.

- Hvis kommunerne vil brande sig i fælleskab som business regions, må de sørge for, at virksomhedernes vilkår er ens over alt i en business region. Gebyrer og afgifter bør være ens i alle kommuner, ellers giver det ikke mening at tale om business regioner, siger han.

183 kr. i Faaborg-Midtfyn - 523 kr. i Odense
Afgifter, gebyrer og infrastruktur varierer voldsomt i kommunerne, Selv om de markedsfører sig i fællesskab som business-regioner, kan der være gebyrforskel på flere hundrede kroner fra kommune til kommune. Et eksempel fra Fyn viser, at administrationsgebyret for erhvervsaffald er næsten tre gange dyrere i Odense end i Faaborg-Midtfyn.

Administrationsgebyr for erhvervsaffald (kr.) på Fyn - eksempel
Odense 523 kr.
Svenborg 480 kr.
Assens 330 kr.
Nyborg 200 kr.
Faaborg-Midtfyn 183 kr.

Dermed går både kommuner og virksomheder glip af en oplagt gevinst ved det kommunale samarbejde. Ved at strømline deres erhvervsvilkår ville business-regionerne gøre sig mere attraktiv for virksomhederne, vurderer Niels Milling.

Utilfreds med udligning af selskabskatter
Og i forlængelse af den spritnye DI-måling, der viser, at erhvervslivet aldrig har været gladere for kommunerne, skyder Dansk Erhverv med skarpt efter den kommunale udligning af selskabsskatter, som hvert år sender omkring en milliard skattekroner rundt mellem kommunerne. 

I en analyse over den kommunale udligning af selskabsskatter er Dansk Erhverv kommet frem til, at Langeland Kommune vinder mest ved udligningsreglerne pr. indbygger med godt 450 kr. til hver borger i kommunen. I den anden ende af skalaen 'taber' hver borger i Ballerup næsten 4000 kr. om året i selskabsskatteudligning. I Billund er det næsten 5000 kr. pr. indbygger. Det mindsker ifølge direktør Christian T. Ingemann incitamentet for størstedelen af landets kommuner til at tiltrække virksomheder.

- Udligningen har over mange år taget overhånd. Og derfor synes vi, at man burde lave en model, der hedder, at hvis en kommune har været særlig dygtig til at tiltrække erhvervslivet, så burde kommunen i højere grad også få gavn af sin egen erhvervsvenlige, aktive politik, siger han til Berlingske.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/dansk-erhverv-ens-vilkaar-internt-i-business-regioner

GDPR