Forargelsen er ofte stor, når danske medier skriver om polske håndværkere, som blæser på danske overenskomster og fagforeningsmedlemskab. Men når danske håndværkere rykker til Norge, melder en stor del sig ikke ind hos de relevante norske fagforeninger.
Sådan lyder meldingen fra flere norske fagbosser ifølge Avisen Kommunen.
- Polakkerne ved knap, hvad en fagforening er. Danskerne ved det godt, men de melder sig alligevel ikke ind. De tror, at deres medlemskab i 3F hjælper dem her, men det gør det jo ikke, siger Petter Vellesen, leder af Oslo Bygningsarbeiderforening, til Kommunen.
Ken Gordon Solfjeld, leder af Tømrer- og Byggfagforeningen, oplever også, at danske håndværkere i Norge har et meget stedmoderligt forhold til de norske fagforbund.
‘Jeg må desværre svare dig, at det er få danskere, som melder sig ind i en fagforening i Norge,' skriver han i en mail til Kommunen og tilføjer, at mange danske håndværkere derfor ikke følger norsk overenskomst.
Petter Vellesen fortæller, at danske håndværkere med jævne mellemrum henvender sig til hans fagforening, fordi de er blevet snydt for løn i forbindelse med overarbejde:
- Mange danskere søger job hos de mestre, som ser stort på arbejdstid og regler, og derfor bliver de oftere snydt for løn. Det er mit indtryk.
Abonnenter på Kommunen kan læse hele artiklen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.