dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

De ældres tænder presser plejecentrene

KORT NYT
6. AUG 2015 8.49

STRUER: Førhen var et tandlægetjek på plejehjemmet hurtigt overstået - en justering af gebisset og videre til næste - men i dag er noget ændret markant, fortæller tandlæge hos den kommunale tandpleje i Struer, Kristin Stæhr.
- De har deres egne tænder i dag, førhen havde vi jo 80 pct. med gebis og 20, der havde deres egne tænder, i dag er jeg lige ved at tro, at det er omvendt, siger hun til DR Midt & Vest.

Og den forbedrede tandsundhed betyder flere og mere komplicerede behandlinger, der ikke kan udføres forsvarligt med mobilt udstyr i et lokale på plejehjemmet. De ældre må i stigende grad transporteres til den kommunale tandlægeklinik, og have hjælp til at komme fra kørestolen til tandlægestolen. Det er en stor udfordring for plejepersonalet fortæller Kristin Stæhr.

Mangel på kommunale hænder ved tandlægebesøg er et velkendt problem i flere kommuner, siger formand for fagforeningen De Offentlige Tandlæger, Birgitte Sindrup. Ifølge hende kan dårlig tandsundhed føre til eksempelvis lungebetændelse. Derfor er det vigtigt at de ældre kommer afsted, og at der bliver fulgt op på besøgene.
Foreningen De Offentlige Tandlæger har for nyligt henvendt sig til den ny sundhedsminister, Sophie Løhde (V) og præsenteret hende for problemet med transport til og fra tandlægeklinikkerne.

pv

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/de-aeldres-taender-presser-plejecentrene

GDPR