Energikøb udgør en betydelig udgiftspost i enhver husholdning. I 2013 brugte hver husstand i gennemsnit 32.500 kr. på energi, dvs. opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til opvarmning var 13.200 kr., mens der gik 10.500 kr. til benzin og diesel mv. og 8.800 kr. til el.
Erhvervslivets samlede udgifter til energi faldt imidlertid med lidt over 8 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde 157 mia. kr. i 2013. Dermed var erhvervenes og husholdningernes samlede udgifter til energi på 242 mia. kr. i 2013, hvilket svarer til næsten 13 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP).
Siden 1998 har Danmark produceret mere energi, end man har forbrugt. Overskuddet har dog været faldende siden 2005. Produktion af energi var således i 2013 næsten på niveau med energiforbruget. Faldet i produktionen af energi skyldes en mindre produktion af naturgas og råolie, mens produktionen af vedvarende energi steg.
Befolkningen stemmer med fødderne. De flytter fra land til by.
I 1976 boede 17 pct. af befolkningen i landdistrikterne. Denne andel var faldet til 12 pct. i 2015. I byer med et indbyggertal på mellem 200 og 1.999 faldt andelen fra 14 pct. i 1976 til 12 pct. i 2015. Andelen af befolkningen i byer med mindst 100.000 indbyggere lå i 1976 på 37 pct. og faldt frem til 1994 til 35 pct. for igen at stige frem til 2015 til 38 pct.
For de mellemstore og store byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere steg andelen fra 14 pct. i 1976 til 17 pct. i 2015.
Indbruddene falder heldigvis markant i disse år, og den seneste udvikling understøtter denne udvikling. Der blev anmeldt 15.507 indbrud i 1. kvartal 2015. Det er 890 færre end 4. kvartal 2014, hvilket svarer til et fald på 5 pct., når der er korrigeret for sæsonudsving.
Også på straffelovsforbrydelser kan der ses en positiv udvikling. Der blev i alt anmeldt 94.618 straffelovsforbrydelser i årets første kvartal, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det er et fald på 2.419 eller 2 pct. i forhold til kvartalet før. Faldet skyldes færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser, der består af indbrud, tyveri og hærværk mv.
Til gengæld kan der konstateres en vis stigning i voldsforbrydelserne. Der blev anmeldt 4.116 voldsforbrydelser i 1. kvartal 2015, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det er en stigning på 1 pct. i forhold til 4. kvartal 2014. Ud over vold mod privatperson omfatter voldsforbrydelser bl.a. vold mod offentlig myndighed, drab, drabsforsøg og trusler.
Gode gennemførte ideer
Langt hovedparten af de offentlige arbejdspladser har i 2013-2014 været innovative (86 pct.).
Dvs. at de har indført nye eller væsentligt ændrede produkter, serviceydelser, arbejdsprocesser eller kommunikationsmetoder. Det er over en bred vifte de offentlige arbejdspladser, har udvist innovativ adfærd:
• Indførelse af et betalingskort for skolebørn, så de kan købe kantinemad, klubture mv. Forældrene skal dermed ikke huske at give dem kontanter med, og skoler/klubber bruger mindre tid på dette.
• Skræddersyet hjælp til de svageste borgere ved hjælp af frontmedarbejdere, som vurderer behovet fra gang til gang, frem for central visitering. Det har øget mulighederne for at yde hurtig hjælp, når der er akut behov.
• Samarbejde imellem kommune og forskere om øget idrætsundervisning i skolen har forbedret børnenes sundhed.
• Digitalisering af sagsakter og brug af tablets i domstolene letter arbejdet og sparer ventetid for borgere og statskassen for udgifter.
• Udvikling af en ny type rensningsanlæg til hospitaler sikrer renere vandmiljø og kan på sigt mindske hospitalets udgifter til spildevandsafgifter.
Mange offentlige arbejdspladser bliver især inspireret af bedst praksis hos andre offentlige arbejdspladser.
Lidt større forbrug
De relativt høje forbrugerforventninger, som vi har ligget på i den seneste tid, er stort set blevet fastholdt. Forbrugertilliden var i april 13,7 mod 13,9 i marts. Niveauet ligger dermed højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 9,7. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation.
Forbrugerne vurderer fortsat, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Ligeledes ser forventningerne til fremtidens danske økonomi også lysere ud end set længe. Indikatoren for Danmarks økonomiske situation er 25,3 og dermed en del højere end gennemsnittet for det seneste halve år, som er på 18,7.
Det er en kendt sag, at når forventningerne stiger, så gør forbruget det også. Det ses i tydeligt i detailsalget, når Dankortet gløder. Fra februar til marts steg detailsalget 0,5 pct. Detailsalget i første kvartal 2015 var 0,2 pct. højere end i fjerde kvartal 2014 og 1,8 pct. højere end i første kvartal 2014. Der var i marts fremgang i alle tre varegrupper. Størst stigning var der i salget af beklædning mv., der steg 1,6 pct., mens salget af andre forbrugsvarer steg 0,7 pct.
Statistikken dækker omsætningstal indberettet af danske detailvirksomheder. Heri indgår også danske internetbutikker. Den internethandel, der ikke indgår i tallene, er altså internethandel, der ikke er foretaget i danske detailvirksomheder, fx danskeres køb hos udenlandske internetbutikker og internethandel direkte hos produktions- eller engrosvirksomheder.
Flere i arbejde
Alt peger på, at ledigheden rundt omkring i Europa er for nedadgående. Det peger på en positiv udvikling, der på den lidt længere bane kan skabe bedre eksportmuligheder for danske virksomheder. Arbejdsløsheden er fra 2013 til 2014 faldet i 19 ud af 28 EU-lande. Tre lande har haft uændret ledighed, mens ledigheden steg i seks lande.
Det største fald på 2,5 procentpoint er sket i Portugal, efterfulgt af Ungarn med 2,4 procentpoint. Danmark har oplevet et fald i ledighedsprocenten på 0,4 procentpoint - lidt mindre end det samlede fald i EU på 0,7 procentpoint. Stigningen i ledighedsprocenten har været størst i Italien med 0,6 procentpoint fra 2013 til 2014.
I nogle europæiske lande står det stadig slemt til med arbejdsløsheden. Ledighedsprocenten var i 2014 klart højest i Grækenland og Spanien. Ledighedsprocenten i Grækenland var sidste år på 26,7 pct., mens den i Spanien var på 24,6 pct.
Høje danske forbrugsforventninger har også sin pris. I marts var inflationen i Danmark på 0,3 pct., mens den i hele EU var på minus 0,1 pct. Den højere inflation i Danmark end i EU skyldes især højere priser på fødevarer og benzin.
Danmark er dog ikke ene om at have en positiv inflation. I Norge var inflationen i marts på 1,7 pct. I Østrig var den 0,9 pct. og Rumænien kom ind med en inflationsrate på 0,8 pct.
Lande, der lider økonomisk, kæmper også med faldende priser. Inflationen var lavest i Grækenland med minus 1,9 pct., Cypern med minus 1,4 pct. samt Polen med minus 1,2 pct.
Preben Etwil, Kontorchef i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
