Sommerens mest ophedede debat har handlet om flygtninge. I mindre grad om den generelle indvandring til Danmark. Nu foreligger der en statistik omhandlende denne problemstilling, men dog ikke nyere end 2014.
Af statistikken fremgår det, at i 2014 indvandrede 6.100 personer med opholdstilladelse til asyl. Det tal udgjorde 10 pct. af de 59.100 personer, der i alt indvandrede til Danmark i 2014. Det er det største antal personer, der er indvandret med tilladelse til asyl, i den periode det har været muligt at opgøre indvandrede efter opholdstilladelse - dvs. fra og med 1997.
Det er værd at notere sig, at det største antal indvandrede er folk med arbejde eller uddannelse som begrundelse. 36 pct. af de indvandrede havde en arbejdstilladelse, mens personer, der indvandrede med studietilladelser, udgjorde 26 pct. De seneste ti år er omkring seks ud af ti indvandret for at studere eller arbejde.
Syrere i fokus
Det er og bliver de syriske flygtninge, der er i fokus, og her kommer statistikken med en række faktuelle oplysninger: Syriske statsborgere udgjorde den største gruppe indvandrede med 5.345 personer i 2014. 72 pct. af de syriske statsborgere indvandrede med tilladelse til asyl og 27 pct. fik familiesammenføring. Kun 1 pct. havde andre typer opholdstilladelser.
Der var flest mænd blandt de indvandrede syriske statsborgere, og 85 pct. af de syriske mænd fik asyl. Over halvdelen af de indvandrede syriske kvinder blev familiesammenført, mens de øvrige fik asyl. Tre ud af ti af de indvandrede syriske statsborgere var børn og unge under 18 år.
Langt hovedparten af den danske befolkning henter deres indkomst som lønmodtagere. Derfor er det også positivt at se, at antallet af lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013, og i årets seks første måneder er der blevet 21.100 flere personer med et lønmodtagerjob. I juni havde 2.607.600 personer et lønmodtagerjob, hvilket er 2.900 personer flere end i maj.
Økonomisk vækst
Den relativt positive tendens der ses på arbejdsmarkedet har også aflejret sig i det foreløbige kvartalsvise nationalregnskab. Bruttonationalproduktet (BNP) steg i faste priser med 0,2 pct. i 2. kvartal. Det viser foreløbige beregninger. Der var små positive bidrag fra produktionen i bl.a. industrien, bygge og anlæg og råstofindvinding. I årets første halvår steg BNP med 1,7 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Den relativt høje halvårsvækst skal ses på baggrund af et højt aktivitetsniveau mod slutningen af 2014 og en pæn vækst i første kvartal i år.
Trods de positive tegn i dansk økonomi ser det alligevel ud til, at både Danmark og EU taber luft til USA, da USA's BNP voksede 0,6 pct. i 2. kvartal, mens væksten i EU var 0,4 pct. I 1. halvår var væksten i EU i forhold til samme periode sidste år på niveau med halvårsvæksten i Danmark, mens der i USA var en halvårsvækst på hele 2,6 pct.
Den økonomiske vækst får trods alt ledigheden til at falde en smule. Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 1.400 personer. Dermed lå bruttoledigheden på 123.500 personer i juli, svarende til en ledighedsprocent på 4,6. I de foregående tre måneder (dvs. april til juni) lå ledighedsprocenten på 4,7. Ledighedsprocenten er beregnet som andel af den registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken.
Ledighedsfaldet kan udelukkende adresseres til kvinderne. Fra juni til juli var ledigheden nemlig uændret på 4,5 pct. for mænd, mens ledigheden for kvinder faldt med 0,1 procentpoint til 4,8 pct. af arbejdsstyrken.
Højere løn og dyrere boliger
Lønningerne stiger - mest i den kommunale sektor og mindst hos de private og i staten. I 2. kvartal 2015 steg lønnen på årsbasis med 1,8 pct. både for ansatte i kommuner og de ansatte i regionerne. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct.
Den laveste lønudvikling i 2. kvartal havde de ansatte i staten med 0,4 pct. I forhold til 1. kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set tiltaget især i kommuner med 0,8 procentpoint og i regioner med 0,4 procentpoint. I virksomheder og organisationer øgedes lønstigningen på årsbasis i gennemsnit med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal.
En af de mest stensikre økonomiske indikatorer - på godt og på ondt - er prisudviklingen på boligmarkedet.
Fra maj til juni steg priserne på ejerlejligheder, mens de faldt på enfamiliehuse. Ejerlejligheder steg 0,9 pct., og enfamiliehuse faldt 0,8 pct. Sammenholdes gennemsnittet for perioden april-juni med de foregående tre måneder januar-marts, steg priserne med 2,9 pct. på enfamiliehuse og 4,2 pct. på ejerlejligheder.
På årsbasis er udviklingen mere tydelig. Prisen på ejerlejligheder lå i perioden april-juni 10,2 pct. højere end samme periode året før. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode med 5,7 pct. Begge kategorier væsentligt over forbrugerprisudviklingen.
Mere skævt arbejde
Arbejdskraftundersøgelsen viser, at arbejde på skæve tidspunkter ser ud til at gribe mere og mere om sig. Fra 2. kvartal 2007 til 2. kvartal 2015 er andelen af 15-64-årige lønmodtagere, der har arbejdet i weekenden steget fra 40 pct. til 43 pct., mens andelen, der har haft aftenarbejde, er steget fra 41 pct. til 45 pct.
I sær for selvstændige erhvervsdrivende er skæve arbejdstider omsiggribende. I 2. kvartal 2015 havde 72 pct. af de selvstændige erhvervsdrivende arbejdet i weekenden og ligeledes 72 pct. arbejdet om aftenen.
Ny statistik viser, at udviklingen inden for kommunal og regional omsorg og pleje går i retning af en højere andel af personale med længere uddannelse. Antallet af pædagoger og lærere mv. er steget med 3,8 pct., social- og sundhedsassistenter med 1,5 pct., fysioterapeuter og ergoterapeuter mv. med 5,4 pct. og sygeplejersker med 2,4 pct. Dog er den største personalegruppe inden for personalegrupperingen omsorg, pleje og pædagogik social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere mv. på 62.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket er 4,9 pct. færre end året før.
Alle disse ændringer fortsætter en udvikling, der har stået på i flere år, hvor der er kommet færre social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere mv., men mere plejepersonale med længere uddannelse.
Preben Etwil, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
