De små ting kan få flere i alkoholbehandling

Enhver omvendt misbruger kan bekræfte, at det første og vigtigste skridt mod forandring og forbedring er at erkende, at der er et problem. Og at der er et problem blev på torsdagens rusmiddelkonference i Kolding slået fast af Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet:

140.000 danskere er afhængige af alkohol. De seneste tal fra 2013 viser, at kun 14.000 om året går i behandling. Andre tal afslører, at alkoholafhængige i gennemsnit har et misbrug i 12 år, før de søger hjælp. Ser man flasken som halvt fuld, er der med andre ord masser af plads til fremskridt og udvikling i kommunernes behandlingscentre. 

Der er rigeligt med barrierer, der får alkoholafhængige til at styre udenom behandling. Og det kan være svært at finde den rigtige metode til at få folk på rette spor. En vigtig del af en løsning på problemet er ifølge Anette Søgaard Nielsen et fortsat fokus på oplysning.

Der har for nylig kørt en reklamekampagne, hvor en dreng pralende overfor sine venner annoncerer, at hans far er den aller, allersejeste, fordi han er stoppet med at drikke. Som en forberedende del af kampagnen udførte reklamefirmaet bag en lang række interviews og fandt ud af, at så godt som inge ser ned på folk, der går i alkoholbehandling.

Det er derfor med Anette Søgaard Nielsens ord 'en vigtig kollektiv misforståelse', at det er pinligt at acceptere, at man har et alkoholproblem og søge behandling. Derfor var hun 'meget stolt af at leve i et land, hvor sådan en kampagne kører over tv-skærmene.'

Hver femte islænding
I den mere kuriøse afdeling havde hun fået sig lidt af et chok, da hun for nylig rejste udenfor landets grænser for at blive inspireret.

- På Island var der i en periode 20 pct. af befolkningen, der var i alkoholbehandling. Da jeg fik de tal at vide, var jeg ved at falde ned af stolen. For Island har næsten ingen problemer med alkoholmisbrug. Det viste sig, at der kørte en kampagne, hvor islændinge, der var i alkoholbehandling, fik nedslag i skat. Det kan man grine af, men det viser, at der findes knapper, man kan dreje på, for at få folk i behandling. 

I første omgang bliver det dog ikke nødvendigt med sådanne tiltag herhjemme. I stedet slår Anette Søgaard Nielsen på tromme for, at få lavpraktiske ting kan lokke misbrugere til behandlingscentrene.

Gør det forståeligt og nemt
Undersøgelser har peget på, at en af de vigtigste årsager til, at misbrugere holder sig væk, er, at de ikke ved, hvad det indebærer at gå i behandling. Igen understreges vigtigheden af oplysning. Her skal behandlingscentrene være skarpe på alle platforme. Misbrugerne skal have hurtig og klar besked om, hvad et behandlingsforløb indebærer. Hvor lang tid det varer, og hvad der forventes af dem.

Og så skal centrene se på de praktiske barrierer, 'systemet' opstiller. For misbrugere, som ofte i forvejen kan være i tvivl om, hvorvidt de skal gå i behandling, er det vigtigt, at behandlingen er let tilgængelig. Det skal være nemt at finde ud af, hvor man skal henvende sig, hvor behandlingsstedet ligger, hvornår det er åbent, hvordan man kommer i kontakt med den rette medarbejder, og hvilken type hjælp, der tilbydes til pårørende.

Et sidste godt råd gik ud til lederne:

- Sæt dig i misbrugernes sted. Hvor kunne du tænke dig at skulle gå hen, hvis du skulle i behandling? Hvad kunne du godt tænke dig at vide? Hvor ville du selv lede efter information, sluttede hun sit oplæg.