Ændring af Planloven:
Kommunerne skal fremover kunne stille krav om, at billige almene boliger skal udgøre mindst 25 pct. af byggeriet i nye lokalplaner. Sådan lyder den ændring af planloven, som regeringen, SF og Enhedslisten har aftalt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Retten gælder dog kun i områder, der hidtil ikke har været planlagt for boliger - eller som har været udlagt til en blanding af bolig og erhverv.
- Det er historisk, at kommunerne nu kan bestemme, at almene boligselskaber i de store byer skal have mulighed for at bygge nye boliger, som også er til at betale for helt almindelige lønmodtagere. Med denne aftale sørger regeringen for, at det ikke kun er forbeholdt de rigeste danskere at bo i vores byer, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).
Desuden får de fem kommuner, København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense, mulighed for at give de almene boligforeninger lån til grundkøb, som er rente- og afdragsfrie i op til 50 år. Den samlede pulje til lån er på 500 millioner kroner, og lånene kan maksimalt udgøre 20 procent af det såkaldte rammebeløb, der er fastlagt for alment boligbyggeri. For øjeblikket er det 22.000 kr./m2 boligareal for alment boligbyggeri i hovedstaden, mens det ligger på 18.930 kr./m2 boligareal i de øvrige tre kommuner. Samlet skal de to tiltag gøre boligerne billigere at opføre og billigere at bo i. Det skriver Ingeniøren
Bolighjælp:
Unge, der har svært ved at betale høje boligudgifter, når de er på uddannelseshjælp og kontanthjælp, får nu særlig støtte. Den særlige støtte blev ellers med kontanthjælpsreformen reduceret til en midlertidig støtte i tre måneder for de 25-29 årige. Men nu bliver den midlertidige ordning afskaffet - og samtidig får unge under 25 år som noget nyt også mulighed for at få hjælp til at betale huslejen. Det skriver Ritzau.
Det ventes at koste 30 mio. kr. i de næste tre år og 35 mio. kr. om året fra 2018 og frem. For 3.100 helårspersoner vil det betyde, at de har 1.000 kr. mere til rådighed om måneden.
Der er også bolighjælp på vej til par under 30 år med hjemmeboende børn. Parterne vil bruge 18 mio. kr. om året fra 2015 og frem på at øge indkomstgrænsen for boligsikring. Det ventes at betyde, at omkring 2.700 forsøgerfamilier vil få øget deres rådighedsbeløb med 500 kroner om måneden.
Ændring af Ungeydelsen:
Parterne er også enige om at afskaffe de lave satser for unge forsørgere på kontant- og uddannelseshjælp. I dag er den laveste forsørgersats til unge på uddannelseshjælp 5.962 kr. om måneden. Den hæves til 8.344 kr.
Er man ung forsørger på kontanthjælp, hæves den laveste sats fra 7.013 kr. til 9.669 kr. om måneden.
Det er et forsøg på at gøre op med problemer i kontanthjælpsreformen, hvor nogle unge blev presset over på de lave ydelser, hvis deres samboende partner fik en højere ydelse eller kom i arbejde.
Forslaget ventes at koste 18 mio. kr. om året fra 2015 og frem. Og det vil betyde 1500 kr. mere i rådighedsbeløb om måneder for 1.700 helårspersoner.
Fuld folkepension til flygtninge:
Anerkendte flygtninge går en bedre alderdom i møde i Danmark. Med finansloven bliver flygtninges ret til optjening af fuld folkepension nemlig genoindført efter VKO-regeringen i sin tid afskaffede den.
Over de næste fire år afsætter regeringen derfor 43,1 mio. kr. til initiativet. Konkret kan flygtninge atter tælle deres bopælstid i oprindelseslandet med, når deres danske folkepension skal udregnes. Aftalen gælder kun for flygtninge - altså ikke indvandrere eller udlandsdanskere, der måtte vende hjem. Det skriver Jyllands-Posten.
Afskaffelse af gensidig forsørgerpligt
I år har der fra 1. januar været halv modregning i kontanthjælpen for ægtefællens indtægt. Den samlevende kontanthjælpsmodtager kan altså i år miste op til halvdelen af kontanthjælpen - lidt over 5.000 pr. måned. Oprindeligt skulle modregningen være slået fuldt igennem 1. januar 2015, så ingen fik kontanthjælp, hvis den samlevende tjente mere end to gange kontanthjælp. Det skriver Avisen.dk
Det annulleres nu. I stedet sker der i 2014 samme modregning som i år. Pr. 1. januar 2016 forsvinder modregningen helt. Ifølge DR bliver der i finansloven for 2015 sat 1,9 mia. kr. af til at fjerne den gensidige forsørgerpligt.
Ny kontantydelse:
Den nye kontantydelse, som regeringen har aftalt med SF og Enhedslisten som en del af næste års finanslov, forhindrer ikke alle ledige i at miste den offentlige forsørgelse, før et nyt dagpengesystem kan træde i kraft. Den nye ydelse vil nemlig ikke blive tildelt ledige, der har modtaget offentlig forsørgelse i tre år eller mere. Det oplyser Finansministeriet til Ritzau.
Ministeriet forklarer, at ledige typisk vil modtage den nye ydelse i en periode på mellem tre og seks måneder, således at den samlede periode, man modtager dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og den nye kontantydelse, vil blive tre år. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er blevet tildelt ledige, som har mistet dagpengeretten efter 6. januar 2014.
Ydelsen kan tildeles i maksimalt 15 måneder, og de første modtagere vil derfor opbruge den i april 2015, ni måneder før at et nyt dagpengesystem ventes at træde i kraft. På dette tidspunkt vil de ledige have modtaget dagpenge to år og arbejdsmarkedsydelse i 15 måneder, og de er dermed ikke berettiget til at modtage den nye kontantydelse. I stedet er de henvist til at søge om kontanthjælp, hvor tildelingen er afhængig af den lediges formue og en eventuel ægtefælles indkomst.
Deruodver fremhænver Finansministeriet følgende punkter:
• 6,5 mia. kr. til en styrkelse af sundhedsområdet i perioden 2015-2018. Flere skal overleve kræft, kroniske sygdomme skal opdages tidligere, de praktiserende læger skal styrkes og der skal sættes ind mod overbelægning.
• Styrket indsats mod social dumping.
• 1 mia. kr. til mere personale i vuggestuer, børnehaver og andre dagtilbud fra 2015-2018.
• 1,6 mia. kr. fra 2015-2018 til grøn omstilling, klimatiltag og ny letbane i Aalborg.
• Klippekort til ekstra hjemmehjælp for ældre.
• Øget fradrag for fagforeningskontingent.
• En pulje på 250 mio. kr. til modtagelse af flygtninge i kommunerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.