Kortlægningen, som er gennemført af Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og KL, blev aftalt i økonomiaftalen sidste år. I dette års økonomiaftale for 2015 fremgår det, at kortlægningen har identificeret initiativer til prioritering af jobcentrenes ressourceforbrug med et potentiale på op mod 550 mio. kr. årligt fuldt realiseret, som kan udnyttes til at styrke beskæftigelsesindsatsen og den borgernæreservice i kommunerne.
- På lidt længere sigt er der et potentiale for omprioritering i jobcentrene, men det er vigtigt at have for øje, at potentialet er forskelligt i kommunerne, og det vil være en betydelig lokalpolitisk og ledelsesmæssig opgave at forøge den borgerrettede arbejdstid og optimere arbejdstilrettelæggelsen af kerneopgaven i jobcenteret, siger KL's formand Martin Damm (V).
Fælles kommunalt samarbejde
I økonomiaftalen for 2015 er det aftalt, at KL sammen med Beskæftigelsesministeriet til efteråret vil tage initiativ til, at der fælleskommunalt arbejdes med den politiske og ledelsesmæssige forankring af forberedelse og gennemførelse af den forventede reform af beskæftigelsesindsatsen.
Undersøgelsen nævner 30 forbedringsforslag, herunder om regelforenkling, styrket ledelsesmæssigt fokus på mål- og resultatstyring, mere effektiv arbejdstidsanvendelse samt øget digital understøttelse.
- Undersøgelsen konstaterer endnu engang, at det er en udfordring for jobcentrene at håndtere omfattende regel- og proceskrav og samtidig skabe værdi for borgere og virksomheder. Ud af den gennemsnitlige arbejdstid anvendes fortsat kun 26 pct. på direkte kontakt med borgere og virksomheder, siger Martin Damm.
Undersøgelsens hovedresultater
• Jobcentrene beskæftiger ca. 9.100 årsværk. Omkostningerne til driften af jobcentrene udgør 4,5 mia. kr.
• Ud af den gennemsnitlige arbejdstid anvendes fortsat kun 26 pct. på direkte kontakt med borgere og virksomheder.
• Et kompliceret regelsæt og implementering af store reformer lægger beslag på jobcentrenes ressourcer.
• Der er stor spredning i jobcentrenes anvendte nettoarbejdstid. Der er også stor forskel i jobcentrenes sagsproduktivitet målt som antal ydelsesmodtagere pr. medarbejder.
• God ledelse er afgørende for en ressourceeffektiv jobcenterdrift.
• Der er identificeret 30 forbedringsforslag for jobcenterdriften, som tilsammen på længere sigt kan skabe grundlag for omprioriteringer i indsatsen svarende til mellem ½ og ¾ milliard kr. årligt.
Læs hele rapporten her
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.