KOLDING: Mindst en gang om måneden, og i perioder hver uge, er de ansatte på bostedet Stenlyst i Kolding udsat for fysisk vold som slag, spark, spyt og kast med genstande. Det bliver der ikke gjort nok for at forebygge, mener Arbejdstilsynet, der har udstedt et strakspåbud til bostedet. Efter et tilsyn i midten af marts har styrelsen vurderet, at sikkerheden for de ansatte ikke er god nok, skriver JydskeVestkysten.
På Stenlyst bor der 12-14 meget psykisk syge borgere, som ikke kan rummes på for eksempelvis et plejehjem eller et bofællesskab. Indtil påbuddet blev udstedt, var det almindeligt, at medarbejderne tog alene på ture til eksempelvis strand eller skov med en beboer.
Tilsynet har kritiseret, at personalets besøg hos borgerne oftest foregår alene, og det kan, når der er få personer på arbejde, være meget svært at få hjælp fra en kollega. Der har desuden været flere tilfælde, hvor de ansatte ikke har haft mulighed for at bruge deres alarm.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.