En borgmesters uge starter med 12 timer på job om mandagen

En mandag er en sej omgang for en borgmester. Godt 12 timers arbejdsdag før jobbet giver slip. De næste tre dage bliver det til omkring 11 timer pr. dag, indtil fredagen lander på mere normale otte timer. Så er der kun to arbejdsdage tilbage, for heller ikke weekender er arbejdsfri for borgmestre. Fire timer både lørdag og søndag bliver det til, før det hele begynder forfra i en ny uge.

I alt bliver det i gennemsnit til 63 timer om ugen, viser en opgørelse af borgmestres og andre fuldtidspolitikeres arbejdsvilkår, som KORA har lavet for Vederlagskommissionen. Omfanget, presset, tidsforbruget på forskellige opgaver, eksponeringen og belastningen i det hele taget er blevet kortlagt. Et at resultaterne er, at et stort flertal på 75 pct. har oplevet at arbejdstiden er blevet længere, utvivlsomt  en effekt af at kommunerne er blevet større efter kommunalreformen.

Tallene er selvfølgelig gennemsnitstal. I forhold til den beskrevne arbejdsuge noteres det fx at 7 pct. slet ikke arbejder i weekenderne, mens 25 pct. bruger under 4 timer pr. weekend. Til gengæld når andre 25 pct. op over 10,5 timer.

Møder, møder, møder, møder ...
Men hvad bruger en borgmester så al den tid til?

Svaret er, muligvis ikke overraskende: møder, møder, møder og møder og så nogle flere møder. Topscorer er møder med embedsmænd og andre ansatte (12 pct. af tidsforbruget), skarpt forfulgt af møder i fælleskommunalt regi og med andre kommuner (10 pct.). Først på tredjepladsen kommer det rent byrådspolitiske i form af møder i byråd og udvalg (9 pct.), dog suppleret af møder med andre partier, møder med egen gruppe og andre møder i eget parti (hhv. 3 pct., 3 pct. og 2 pct.).

Altså i alt 39 pct. af tidsforbruget til hvad der i opgørelsen karakteriseres som ‘møder’ af forskellig slags. Oveni kommer andre aktiviteter, der også - i det mindste delvis - består af møder, nemlig kontakt med borgere, foreningsliv, interessegrupper etc. (10 pct.) og kontakt med virksomheder og erhvervsliv (7 pct.).

- og forberedelse
Så hovedaktiviteten er møder, møder, møder ... - samt forberedelse af samme (og andet). Egen forberedelse er den enkeltaktivitet af alle, som borgmestre bruger mest tid på (18 pct.).

Af de resterende 25 pct. af en borgmesters arbejdstid går halvdelen til opgaver i forbindelse med tjenesterejser og transport (6 pct.) og generel opdatering om aktuelle forhold (6 pct.). Den tilbageværende tid går til eksterne hverv (3 pct.), traditionelle medier (3 pct.) og sociale medier (3 pct.). Tilbage er 4 pct. af tidsforbruget, der kategoriseres som ‘andet’.

Én ting er den målbare arbejdstid, en anden er det oplevede arbejdspres.

Det koster i privatlivet
Borgmesterposten bedømmes af 80 pct. til at have en tidsmæssig omkostning for privatlivet, mens 63 pct. mener at den tager energi, som går ud over privatlivet, begge dele ‘til en vis grad’ eller mere. De resterende har svaret ‘slet ikke’ eller ‘kun lidt’.

Arbejdspresset tilskrives stor arbejdsmængde, høj kompleksitet og at det er vanskeligt at planlægge sin tid.

Kommunens størrelse spiller tilsyneladende ikke nogen større rolle for oplevelsen af arbejdspresset, derimod gør alder og erfaring en forskel. Således svarer 47 pct. af den yngste halvdel af borgmestrene, at arbejdspresset er ‘meget højt’, mens det samme kun gør sig gældende for 29 pct. af den ældste halvdel.

Eksponering og sociale medier
En anden del af omkostningen ved at være borgmester er eksponeringen. Den opleves af de færreste (15 pct.) som en belastning for dem selv, til gengæld mener dobbelt så mange (30 pct.) at det er en belastning for familien. Det fremgår af undersøgelsen, at belastningen for familien er størst omkring valg, og når der er større politiske sager på dagsordenen.

Decideret chikane og/eller trusler forekommer kun sjældent. Et meget stor flertal oplever det aldrig personligt (73 pct.) eller telefonisk (68 pct.), mens færre går helt fri på de sociale medier (44 pct.) eller i breve og mails (43 pct.). Blandt dem der har været udsat for den slags ubehageligheder, svarer stort set alle at det er forekommet månedligt eller sjældnere, med den laveste frekvens for personlige og telefoniske oplevelser og den højeste for breve/mail og sociale medier.

Sidstnævnte skiller sig desuden ud med 8 pct. der har været udsat for chikane eller trusler oftere end månedligt. Sociale medier har desuden hovedansvaret for at knap halvdelen af borgmestrene er enige om, at omfanget af chikane og trusler er blevet værre over tid.

Læs eller download rapporten hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Artiklen om borgmestres arbejdsvilkår er den anden i en mini-serie baseret på materiale fra Vederlagskommissionen.

• Den første var Modregning vil give mere at handle med på valgnatten om kommissionens forslag til ændret borgmesteraflønning.