Én kontaktperson øger trivslen i udsatte familier

FURESØ:  Når socialrådgivere, lærere og andre fagfolk arbejder sammen på tværs, stiger trivslen i udsatte familier. Det viser en effektmåling af et forsøg med helhedsorienterede indsater, som Furesø Kommune har deltaget i, og som KORA har fulgt.

I stedet for at familierne har haft kontaktpersoner i flere afdelinger i kommunen, har man givet dem én kontaktperson, der koordinerede indsatserne på tværs i kommunen og støttede familien i at få hjælp til de problemer, som familien syntes var vigtigst her og nu. 

Erfaringerne fra det tre-årige projekt viser, at især børnene i familierne har haft glæde af den tværfaglige indsats: Deres trivsel er blevet bedre, og de oplever selv, at de har fået bedre fritidsinteresser og bedre venskaber, lyder det. Samtidig kan man i kommunen se, at der er sket et fald i antallet af børnefaglige undersøgelser, der er færre underretninger, og børnene har mindre skolefravær.

Ikke nærmere arbejdssmarkedet 
Også forældrenes generelle livskvalitet er blevet bedre i løbet af de tre år, men til gengæld er ingen af dem kommet i beskæftigelse i projektperioden, og dermed er målet om, at forældrene gradvist skulle få større tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet ikke nået.

– Når man arbejder med de allermest udsatte familier, er det det lange seje træk, der for alvor gælder. Det er et ambitiøst mål at øge beskæftigelsen i denne meget udsatte gruppe over en så kort periode, fortæller programleder i KORA, Ulf Hjelmar.

- Det vigtigste er, at man kan se, at familien som helhed trives bedre, og at forudsætningerne for øget beskæftigelse er blevet bedre, afslutter han. 

Noget af det, man har arbejdet med under projektet, har været at få forældrene til at tage mere ansvar, og man har derfor fokuseret kommunens indsats omkring de problemer, der fyldte mest for familien her og nu, og udpeget konkrete mål, som familien skulle opnå. 

 – Kommunen har mødt de udsatte familier på en ny måde, hvor de har givet forældrene ejerskab til deres egne og børnenes mål og planer for, hvad der skal til, for at de når deres mål. Det har givet ny energi til forældrene og givet dem mod på, at der kan ske forandringer. Det er helt afgørende, hvis man skal kunne hjælpe familierne videre, siger Ulf Hjelmar.

Helhed en generel udfordring for kommuner 
Men erfaringerne fra Furesø viser også, at nedbrydningen af siloerne internt i kommunen og at det helhedsorienterede, tværfaglige samarbejde har været en udfordring. KORA er i deres evaluering nået frem til, at det især skyldes, at den egentlige sagsbehandling stadig er foregået sideløbende med den helhedsorienterede indsats i kommunens forskellige forvaltninger.

– Det kræver et stærkt ledelsesfokus og en klar definition af de forskellige aktørers ansvar og opgave, hvis en helhedsorienteret indsats skal nå i mål. Det er en generel udfordring for kommunerne, som Furesø også er løbet ind i, fordi det ofte kan konflikte med de mål og lovgivninger, der er for de enkelte forvaltninger, forklarer programlederen fra KORA. 

Furesø er en af i alt ti kommuner, der har medvirket i forsøget om helhedsorienteret indsatser over for udsatte familier, der i 2014 blev igangsat af Beskæftigelsesministeriet og det tidligere Social- og Indenrigsministerium. De øvrige ni kommuner er: Assens, Brøndby, Hedensted, Kolding, Lolland, Randers, Silkeborg, Skive, Thisted og Furesø.

Projekterne forløb i perioden fra september 2014 til december 2016, og KORA har kun evalueret forsøget i Furesø. 

Læs hele evalueringen