En tidlig indsats sparer penge for samfundet

- Jeg kan bedst lide, når jeg skal hakke sådan nogle forslag som dette her i stykker, siger Michael Rosholm og holder KL's udspil om udsatte børn op, så lægger han det fra sig igen og siger

- Men der er ikke så meget at hakke ned.

Han er inviteret med som taler til KL's konference Sæt tidligt ind - investér i udsatte børn og unge.

Står det til KL, er der tre pejlemærker, som skal sikre, at udsatte børn får en lige så sikker fremtid som alle andre børn. Der skal laves en så tidlig indsats, som det er muligt, ligesom den indsats, der bliver tilbudt, skal være helhedsorienteret, så børn og familie ikke oplever, at de forskellige enheder i kommunen modarbejder hinanden. Og sidst, men ikke mindst, skal der være fokus på effekt - og det kan man jo som forsker kun være enig i, siger Michael Rosholm

Han er forskningschef i Trygfondens børneforskningscenter og professor i økonomi ved Aarhus Universitet og har læst KL's udspil igennem. Han har nemlig længe arbejdet for, at kommunerne sætter så tidligt ind som muligt over for udsatte børn. Det kan bedst betale sig - både for barnet og for økonomien.

En tidlig indsats.
Hvis Michael Rosholm selv skulle sikre udviklingen kom hurtigere igang, ville han tage fat i økonomicheferne og få dem til at hoste op - for det kan betale sig:

- Det kan betale sig at sætte ind tidligt. I hver fødselsårgang er der 8 pct., som vokser op i udenforskab. De koster 15 mio. kr. for samfundet resten af deres liv. Så hvis sådan en indsats koster mindre end 15 mio. kr., er indsatsen tjent ind - og så er der mange penge at spare.

Derfor mener han, at økonomicheferne skal på banen og gå med til at sende flere penge i retning af de meget unge børn, som vokser op i såkaldt udenforskab.

Vi er ikke bedre end USA
Risikoen for, at børn af ikke faglærte forældre har brug for sproghjælp, når de er tre år gamle, er seks gange højere end for børn af akademiske forældre. Derfor er det ekstremt vigtigt, at udsatte børn fanges tidligt. Forskellen i deres kompetencer er større, når de starter i skole. Børnehaven er ganske enkelt ikke godr nok til at rette op på den forskel, der er.

- Så på trods af at vi har en velfærdsstat, som gør meget for at skabe lige forhold for børn og unge, så er vi slet ikke i mål. Vi er faktisk ikke bedre til at hjælpe børn og unge, end de er i USA. Det synes jeg, er foruroligende. Forskellene starter meget tidligt, og de forsvinder ikke med ungdomsårene, siger Michael Rosholm.

Han forklarer, at des tidligere et udsat barn får hjælp, det større er effekten af den hjælp, de får.

- Hvis man sætter ind senere, er det meget mindre effektivt og meget dyrere. Ser vi på de udgifter, vi har nu på det her område, er de størst, mens barnet går i folkeskole, og noget mindre tidligt i livet. Så kan man måske spørge, om vi ville spare nogle kroner ved at sætte ind tidligt i forløbet. Ifølge den amerikaske forsker Heckman, er svaret ja, siger Michael Rosholm.

Men samtidigt er det vigtigt ikke bare at overføre amerikanske forskningsresultater til danske skoler - for udsatte danske børn og unge kommer med forskellige baggrunde. Derfor er det enormt vigtigt at fokusere på implementeringen, siger Michael Rosholm.

- Den basisindsats, vi leverer i dag, er på nogle punkter bedre end de amerikanske evidensbaserede projekter. Når man introducerer indsatser som dem her i KL's udspil, er det ikke nok at have set det virke i USA. Det skal også virke i en dansk sammenhæng. De skal også være bedre end det, pædagoger og lærere allerede gør. Dét synes jeg, mangler i det her udspil.

Mange af de penge, vi bruger, kunne vi flytte lidt rundt på, og selvom skolen er et sent tidspunkt at sætte ind, kan det stadig godt give mening at tale om, hvorvidt skolen kan gøre noget for at bryde den negative sociale arv.

Fælles for PALS, De utrolige år og LP modellen er, at der mangler evidens. De er evalueret i USA, hvor projekterne skal afhjælpe nogle helt andre livsvilkår. De kan kun evalueres ordentligt, hvis man laver lodtræningsprojekter, for at sikre ordentligt evidens.