En afskedigelse kort efter en ansættelse som handicaphjælper (Borgerstyret Personlig Assistent) for en handicappet kvinde kommer til at koste 50.000 kr. i erstatning for forskelsbehandling på grund af køn, har Ligebehandlingsnævnet afgjort. Erstatningen skal ikke betales af den handicappede kvinde selv, men af den organisation hun var medlem af, og som varetager arbejdsgiveransvaret i forbindelse med ansættelse af handicaphjælpere under BPA-ordningen.
Det var den handicappede kvinde selv der både ansatte sin hjælper og afskedigede hende igen efter kort tid fordi hun forventede en del fravær på grund af hjælperens 'projekt baby', som den handicappede kvinde først blev oplyst om efter ansættelsen. Det fik hende til at skrive til hjælperen, at hun desværre alligevel ikke kunne bruge hendes arbejdskraft begrundet i 'at jeg i en længere periode haft rigtig mange forskellige hjælpere, og at hun var 'bange for at du skal have en del fri'.
På det tidspunkt var organisationen med arbejdsgiveransvaret endnu ikke orienteret om ansættelsen, der kun var aftalt mundtligt mellem den handicappede kvinde og hjælperen, men Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at en borger er bemyndiget til selv at træffe beslutning om ansættelse af BPA-hjælpere og indgå foreløbig aftale herom, og at den mundtlige aftale derfor havde med bindende virkning også for af organisationen.
Hjælperens fagforening var blevet afvist af organisationen med arbejdsgiveransvaret, og selv om der blev forsøgt ny kontakt efter klagen til Ligebehandlingsnævnet, kunne parterne ikke nå til enighed. Nævnet har derfor truffet afgørelsen, der giver den afskedigede hælper en erstatning på 50.000 kr. fra den handicappede kvindes organisation.
Se afgørelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.