ALLERØD: Erstatningsspørgsmålet efter en arbejdsulykke på et plejehjem i Allerød i 2004 er nu endelig afgjort. En afløser på plejehjemmet skulle hjælpe en beboer med påklædning og fik en diskusprolaps, da hun ville gribe beboeren, der gled.
I første omgang ville kommunen ikke acceptere, at der var tale om en arbejdsskade, oplyser FOA. Men efter lange tovtrækkerier i arbejdsskadesystemet fik afløseren i december 2010 den endelige anerkendelse og tilkendt erstatning for 25 pct. tab af arbejdsevne.
Men kommunen ville ikke anerkende, at den skulle betale for tabt arbejdsfortjeneste fra tidspunktet for ulykken og frem til december 2010. Derfor fik FOA Nordsjælland, rejst en civil erstatningssag for hende. Denne sag er for nylig endt med, at hun har fået erstatning på knap 879.000 kr. før skat. Heraf udgør den tabte arbejdsfortjeneste 750.000 kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.