I oktober måned var inflationen i Danmark på 0,2 pct., mens den i EU landede på et fladt 0,0 pct. Måneden før var inflationen 0,3 pct. i Danmark, mens den var minus 0,1 pct. i EU. Det er især prisen på fjernvarme, der holder prisudviklingen nede i Danmark, mens det i EU særligt er prisen på benzin, der holder inflationen i ave. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, der er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i oktober 1,0 pct. i Danmark og 0,8 pct. i EU. Så selv med den korrektion ligger inflationen i Danmark fortsat over inflationen i EU.
Selvom priserne er i bund kniber det lidt med forbrugeroptimismen. Dog kan man trøste sig med, at det trods alt kunne have været værre. Forbrugertilliden er i november 5,6 mod 3,0 i oktober. Niveauet er dermed svagt stigende, men ligger stadig lavere end gennemsnittet for de seneste 6 måneder på 7,0. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation.
Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation er bedre i dag end for et år siden, og dette forplanter sig naturligvis også til familiernes egen økonomiske situation, som de vurderer som bedre end for et år siden.
Denne optimistiske tilgang smitter af på fremtiden, hvilket ses af, at forbrugerne fortsat forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag.
Godt nyt for lønmodtagere
Den positive forbrugerforventning ser også ud til at have forplantet sig til industrien. For industrien forventer nemlig, at investeringerne i 2015 vil stige med 9 pct. og i 2016 med 4 pct. i forhold til året før. Investeringsstrukturen viser, at rationalisering af driften er den primære årsag til nye investeringer tæt fulgt af erstatning af nedslidt materiel eller udstyr.
For lønmodtagerne kom der også godt nyt i løbet af ugen. Der kommer flere i beskæftigelse - om end det sker lidt langsomt.
Der var 3.200 flere lønmodtagere i september end i august. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. De seneste 12 måneder er antallet af personer med lønmodtagerjob steget med i alt 36.100 eller 1,4 pct. I september havde 2.615.500 personer et lønmodtagerjob.
Men beskæftigelsesfremgangen er ikke ligeligt fordelt. Den private sektor går frem, mens den offentlige sektor er på skrump.
I sektorgruppen virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3.800 personer fra august til september, svarende til 0,2 pct. I offentlig forvaltning og service er antallet af lønmodtagere faldet med 600 fra august til september, svarende til 0,1 pct.
Brutto-bruttoløn
Arbejdsgivernes omkostninger ved at have ansat en lønmodtager er mere end de nøgne bruttolønninger. Udgiften består af både fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger.
I 2014 var arbejdsgivernes samlede omkostninger pr. præsteret arbejdstime i gennemsnit på 320 kr.
Nu forholder det sig sådan, at ikke alle tjener det samme. Arbejdsomkostningerne var højest inden for finansiering og forsikring og lavest inden for undervisning og sundhed mv. Arbejdsomkostningerne inden for finansiering og forsikring var i gennemsnit 472 kr. pr. arbejdet time. Det er 70 pct. højere end inden for undervisning og sundhed mv., hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 278 kr.
Ud af de gennemsnitlige arbejdsomkostninger på 320 kr. pr. arbejdet time i 2014 udgjorde fortjenesten 307 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger.
Begrebet fortjeneste er ikke ligefrem for pigespejdere. Det dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Man kunne måske også kalde det brutto-bruttolønnen.
Lige så langsomt er der ved at opstå en alternativ ferieform. Deleøkonomien har også bredt sig til turistbranchen. Den såkaldte privat-til-privat overnatning. Næsten 10 pct. af befolkningen har inden for det seneste år købt privat-til-privat overnatning i udlandet via internettet. Det kan være gennem forskellige it-portaler, der formidler leje og bytte af boliger mellem private personer.
De mere traditionelle overnatningsformer som hotel og camping er dog fortsat langt mere udbredt end privat-til-privat overnatning. 42 pct. har købt traditionelle overnatningsformer via internettet. Her er det også aldersgruppen mellem 35-54 år, der har været de flittigste brugere, idet næsten 57 pct. har benyttet internettet til at bestille overnatning på hotel og campingplads mv.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
