Titusinder af flygtninge er på vej væk fra Italien og Grækenland og ud i de andre EU-lande, hvis det står til EU-kommissionen. I første omgang skal fordeles 40.000 asylansøgere fra de to lande rundt om i EU. Samtidigt skal 20.000 internationale migranter, som lige nu opholder sig uden for EU fordeles. Begge fordelinger skal foregå efter en fordelingsnøgle. Dermed er første skridt mod et kvotesystem for asylansøgere i EU taget.
Kommissionen foreslår, at asylansøgerne fremover fordeles mellem medlemslandene ud fra en fordelingsnøgle, der blandt andet tager hensyn til befolkningsstørrelse, arbejdsløshed, tidligere modtagne asylansøgere og bruttonationalprodukt. Medlemsstaterne vil modtage 6000 Euro pr. flygtning, der bliver placeret i deres land.
Tyskland skal derfor tage flest, Frankrig næstflest og Spanien tredjeflest, mens Danmark - hvis regeringen går med i aftalen - på grund af sin størrelse og antallet af flygtninge, Danmark allerede modtager, ikke kommer til at tage flere flygtninge. Snarere færre.
Kommissionen understreger, at den er villig til at tage samme midler i brug, hvis andre lande pludseligt ser sig oversvømmet af bådflygtninge.
- I dag sætter Kommisionen handling bag ordene. Solidaritet følger hånd i hånd med ansvar. Derfor henstiller vi i vores forslag til, at asylreglerne overholdes og at medlemsstaterne gør alt hvad de kan for at sikre dette. Alle som har brug for et fristed bør kunne finde det i Europa, men de, som ikke har ret til dette fristed, skal også hurtigt identificeres og sendt retur til deres hjemland, siger første vicepræsident i Kommisionen, Frans Timmermans fra Holland.
Ifølge Berlingske bliver det svært at mønstre et flertal for Kommissionens forslag. Det nemlig kræver et kvalificeret flertal blandt medlemslandene at få forslagene vedtaget, og det vil sige opbakning fra 55 pct. af medlemslandene, som mindst repræsenterer 65 pct. af EUs befolkning.
Både egne asylansøgere og FNs kvoteflygtninge
Fordelingen af asylansøgerne kommer til at tilgodese ansøgere fra Syrien og Eritrea, som er ankommet til Italien eller Grækenland efter 15. April 2015, hvis Kommissionen får det, som den ønsker. I alt skal der fordeles 40.000 fra de to EU-lande over de næste to år. Der vil skulle fordeles ca. 24.000 asylansøgere fra Italien og 16.000 asylansøgere fra Grækenland over en toårig periode.
Sidste år modtog Italien og Grækenland til sammen 200.000 bådflygtninge, og man regner med at tallet kommer til at stige i år.
I Grækenland alene anslås det, at der opholder sig omkring 1 mio. mennesker illegalt - primært flygtninge, som bor på gader og i parker rundt om i de store byer.
Ud over fordelingen af asylansøgere fra Grækenland og Italien beder Kommissionen også medlemsstaterne om at tage imod 20.000 personer, som ikke befinder sig i EU. Det drejer sig om FNs kvoteflygtninge fra flygtningelejre i hele verden, der fordeles af UNHCR - flygtningehøjkommissariatet. De skal fordeles efter samme nøgle og også over en to-årig periode.
De medlemsstater, som vil tage imod disse kvoteflygtninge kan få del i en pulje, EU stiller til rådighed på 50 mio. euro.
Danmark står udenfor
Da Danmark står uden for retssamarbejdet kan regeringen vælge, om man vil stå uden for aftalen. Selv om et flertal på Christiansborg bestående af regeringen, Venstre, SF og Konservative har besluttet, at der skal gennemføres en folkeafstemning om det danske retsforbehold, vil Danmark fortsat være undtaget fra EU's fælles asylpolitik.
- Det er regeringens meget klare holdning, at asylpolitik skal være et dansk anliggende, lød det fra justitsminister Mette Frederiksen (S), da fordelingsnøglen første gang blev præsenteret i april.
Men fordelingen har allerede før den er offentliggjort mødt kritik - ikke bare i Danmark. Frankrig og Spanien har klart sagt, at man ikke bakker op om et kvotesystem for flygtninge og asylansøgere i EU. De frygter, hvad der kan ske, hvis fordelingsnøglen først er vedtaget. Hvor mange flygtninge skal man så tage næste gang?
Den holdning bakker Martin Henriksen (DF) op om:
- Det kan godt være, at hvis man afgiver suveræniteten til EU på dette område, så vil EU et år lave et system, der er meget godt for Danmark, mens de et andet år laver et system, der er knapt så godt. Men så har vi afgivet suveræniteten, sagde han til Information, da det i slutningen af april kom frem, at Danmark vil skulle tage færre flygtninge, hvis man gik ind i et kvotesystem.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
