dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Evaluering: Svært at implementere MultifunC

Afprøvet på to institutioner i Danmark

Det er ikke lykkedes at implementere behandlingsprogrammet MultifunC tilfredsstillende, viser en evaluering fra SFI af programmet, som retter sig mod unge med svære adfærdsproblemer, og som er blevet afprøvet på to institutioner i København og Aarhus.

Behandlingsprogrammet MultifunC sætter fokus på den unges adfærd som et resultat af samspillet mellem den unge og omgivelserne, og derfor finder behandlingen både sted på den unges institution og i nærmiljøet, fx i skolen og til fritidsaktiviteter. I programmet bruges flere evidensbaserede metoder, og fire teams - udredning, miljø, skole og familie- står for behandlingen.

Evalueringen viser, at der har været tydelige vanskeligheder i implementeringen af samarbejdet på tværs af de fire teams. Derudover er MultifunC afhængigt af et godt samarbejde med eksterne aktører som skole, kommune, politi og fritidstilbud.

Begge institutioner har oplevet en del afbrudte behandlingsforløb, fx fordi den unge har begået ny kriminalitet under institutionsopholdet, den unge eller forældrene selv har afbrudt behandlingen, eller der har manglet bevilling fra kommunen til opfølgningsfasen. Dette har betydet, at det ikke er lykkedes for institutionerne at implementere alle dele af programme, eksempelvis opfølgningsfasen.

Den endelige konklusion er, at det ikke helt er lykkedes for de to institutioner at opnå et tilfredsstillende implementeringsniveau i løbet af projektperioden. Set i et bredere perspektiv er der nyttige erfaringer, der kan bruges, når andre lignende programmer skal implementeres - ikke mindst programmer, der kræver opbakning og involvering fra en lang række aktører som familie, medarbejdere, kommuner, skoler og fritidstilbud, lyder det fra SFI. 

Undersøgelsen er finansieret af Socialstyrelsen.

 

Læs eller download evalueringen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/evaluering-svaert-at-implementere-multifunc

GDPR