dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Færre danskere er på langvarig offentlig forsørgelse

På knap 10 år er antallet af folk, der forsørges af statens kasser i årevis, faldet med 55.000 personer
10. DEC 2014 7.44

Antallet af danskere, der får overførselsindkomster fra staten år efter år, er faldet markant, skriver Berlingske. Det viser Økonomisk Redegørelse, som er regeringens vurdering af tilstanden i Danmarks økonomi.

Tallene viser, at mens cirka 530.000 danskere var på langvarig offentlig forsørgelse i 2005, var denne gruppe i sommer reduceret til 475.000 personer.

At være på langvarig offentlig forsørgelse vil sige, at man har modtaget eksempelvis kontanthjælp eller sygedagpenge i 80 pct. af en periode på tre år.

Østergaard: Skyldes økonomiske reformer
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) mener, at regeringens økonomiske reformer har virket efter hensigten.

- Det er fantastisk gode nyheder, at vi i denne her periode, hvor vækstraterne bestemt ikke har været prangende, og den internationale økonomi ikke har hjulpet os meget, har formået at nedbringe antallet af danskere på langvarig offentlig forsørgelse så markant og til et niveau, der er lavere end for 10 år siden.

- Det er godt for samfundsøkonomien, men især godt for dem, det handler om, siger han til Berlingske.

EL: Pas på med jubel
På Christiansborg glæder Venstre sig over tallene, mens Enhedslisten mener, at man skal passe på med at juble.

- I det omfang, man er gået fra kontanthjælp til arbejde eller uddannelse, er det jo meget, meget positivt. Men i det omfang, at du har skabt en usikker situation for folk, der har nedsat arbejdsevne eller dårligt helbred, er det ikke særligt fornuftigt.

- Så kan man sige, at det virker, men det har nogle kæmpemæssige omkostninger for de her mennesker. Man fokuserer på penge, penge og penge, men vi skal også kigge på de sociale konsekvenser af det, vi laver, siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl til avisen.

Økonomisk Redegørelse præsenteres torsdag.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/faerre-danskere-er-paa-langvarig-offentlig-forsoergelse

GDPR