Selv om ikkevestlige indvandrere udgør 90 pct. af par, som begge lever af kontanthjælp, går det den rigtige vej. Det oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i Folketingets spørgetime til Carsten Kudsk (DF).
- Lad mig starte med en god nyhed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet markant det seneste år. Nye tal viser, at tendensen også gør sig gældende for ægtepar i kontanthjælpssystemet. Her har knap 90 pct. af ægtepar ikkevestlig baggrund. Antallet af ægtepar i systemet er faldet med 1.700 fra april 2016 til september 2017, siger ministeren.
Blandt 8.800 par, som begge modtog kontanthjælp i april 2016, tæller godt halvdelen dog ikke længere med som ægtepar i kontanthjælpssystemet, det gøres op i september 2017, siger ministeren.
Blandt par, hvor den ene part har forladt kontanthjælpen, er 36 pct. gået til job eller uddannelse. Det samme gælder 44 pct. af par, hvor mand og hustru har forladt kontanthjælpen.
- Det er godt. Ikke mindst for børnene, fordi det er rigtig vigtigt, at børnenes forældre har et arbejde, siger Troels Lund Poulsen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.