dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Færre nordsjællændere vælger efterløn

Efterløn ved at udvikle sig til en form for regionalstøtte til områder med største arbejdsløshed, vurderer ekspert
KORT NYT
20. SEP 2012 8.11

KØBENHAVN: Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den nordsjællandske efterlønner er en uddøende race. Derimod holder borgerne i udkantsdanmark temmelig fast i ordningen. Det skriver Ugebrevet A4.

- Efterløn er på vej til at blive en form for regionalstøtte for folk i de områder, hvor arbejdsløsheden er størst, siger professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet og ekspert i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Per H. Jensen.

Blandt de 11 kommuner med færrest efterlønnere blandt de 60-64-årige ligger de otte i Nordsjælland. Listen toppes af Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner, hvor hver sjette borger i alderen 60 til 64 år er på efterløn. På landsplan er det knap hver tredje i aldersgruppen, der er på ordningen. Samtidig viser nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af efterlønnere falder med større hast i hovedstadsområdet og Nordsjælland end i resten af Danmark.

Årsagen til den svindende brug af efterlønsordningen i hovedstadsområdet er, at de rigeste danskere har mindst brug for efterløn og får mindst ud af den. Og de rigeste bor typisk omkring hovedstaden, forklarer chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I 2010 foretog han en analyse, der viste, at mere end hver fjerde familie i Gentofte og Rudersdal er at betragte som rige – defineret som, at de har mere end dobbelt så meget i disponibel indkomst som en dansk gennemsnitsfamilie.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/faerre-nordsjaellaendere-vaelger-efterloen

GDPR