BORNHOLM: Stadig færre søger asyl i Danmark, og dermed er behovet for asylcentre faldende. To asylcentre på Bornholm er blevet overflødige og lukker med udgangen af september. Det er de Røde Kors-drevne Center Aakirkeby og Center Bornholm, der om få måneder må lukkes.
Når de to centre på Bornholm er lukket, vil der være 17 tilbage i landet. Foruden de omtalte asylcentre nedlægges også beredskabet på Beredskabscenter Haderslev og Børnecenter Gribskov. Sidstnævnte har fungeret som modtagecenter for uledsagede mindreårige asylansøgere. Den opgave kommer fremover til at ligge i Center Sandholm i en særlig afdeling, der er adskilt fra afdelingen med voksne asylansøgere.
Hos Røde Kors kalder asylchef Anne la Cour meldingen om lukningen for 'barsk'. Både for de asylansøgere, der endnu engang skal flyttes, og for de medarbejdere, der mister deres job.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.