
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender, at hun og ministeriet er blevet opmærksom på, at tal om ventetid til genoptræning, som blev offentliggjort i sidste uge, er upræcise. I sidste uge præsenterede hun regeringens nye fritvalgsordning med ventetidsgaranti på genoptræning, og det var her, hun brugte hun tal, som som var fejlbehæftede.
- Fejlen skyldes problemer med kommunernes indberetninger, muligvis som følge af en fejl i systemerne fra leverandøren. Listen er derfor fjernet midlertidigt, og jeg har bedt ministeriet tilvejebringe mere retvisende tal for ventetiderne. Selv med forbehold for eventuelle indberetningsfejl kan det dog ikke bortforklare de betydelige forskelle i, hvor hurtigt udskrevne patienter får tilbudt en genoptræningsplads i de forskellige kommuner, siger Ellen Trane Nørby.
Når patienter bliver udskrevet fra sygehuset, får de i nogle tilfælde en genoptræningsplan, og her er det kommunerne, der står for genoptræningstilbuddene.
- Vi havde så lavet en kommuneopdelt oversigt over ventetider og ventelister for denne genoptræning. Men den oversigtsliste vi udsendte, var baseret på tal, vi havde trukket fra en survey – og de viste sig imidlertid at være fejlbehæftede, så derfor har vi fjernet dem, lyder det fra presse- og kommunikationschef i Sundheds- og Ældreministeriet, Christian Lehmann.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.