Femtedel af 11.000 anbragte børn går ikke i skole i månedsvis

For mange børn og unge, der er anbragt i plejefamilier og på opholdssteder, er skoletiden præget af lange skolepauser og flere skoleskift. 20 pct. af landets 11.000 anbragte børn og unge har i en eller flere perioder slet ikke været indskrevet på en skole. Det skriver Politiken. 

I gennemsnit varer skolepausen knap fem måneder. Det viser nye tal, der er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd for Egmont Fonden. Tallene kaster for første gang lys over det samlede omfang af pauser i skolegangen for anbragte børn. 

- De nye tal er alarmerende, og de animerer til handling. Skolepauser er problematiske - både fagligt og socialt, siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og Bevillingsadministration, til Politiken. 

Finde et godt anbringelsessted
Skolepauserne opstår typisk, når et barn anbringes første gang. Det kan også opstå, når et barn skal flyttes fra et anbringelsessted til et andet, og kommunen ikke står klar med et nyt skoletilbud. 

Det forklarer professor Inge Bryderup fra Aalborg Universitet, som har undersøgt skolepauser hos børn og unge i plejefamilier. 

- Der er sådan en underlig tendens i kommunerne til, at man tænker, at det vigtigste er at finde et godt anbringelsessted og få givet støtte til børnene og de unge på følelsesmæssige områder, siger hun. 

- Men skolen er disse børns bedste chance for at klare sig godt i fremtiden og på sigt blive selvforsørgende, tilføjer hun. 

Kommunens ansvar
Socialminister Mai Mercado (K) understreger, at det er kommunernes ansvar at sikre, at alle børn og unge får et relevant skoletilbud. 

I KL erkender formand for børne- og kulturudvalget Leon Sebbelin (R), at der skal ske ændringer i kommunerne. 

- Her ligger en opgave, som vi skal arbejde med og blive bedre til. Der er ikke noget quickfix her, men vi har en række værktøjer, vi skal have taget yderligere i brug, siger han til Politiken. 

Ritzau / sl