KØBENHAVN: Brugte kanyler på legepladserne, og misbrugere, der forsøger at indtage stoffer i trappeopgange, er blevet et langt sjældnere syn på Vesterbro i København, efter at bydelen fik to stofindtagelsesrum i 2012 og 2016. Det er konklusionen i en ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse, der for første gang har set på, hvordan det er at være nabo til et tilbud, hvor misbrugere under overvågning af sundhedspersonale kan indtage stoffer som kokain og heroin. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Efter årelang politisk debat trådte i 2012 en lovændring i kraft, der gjorde det muligt at indtage stoffer i særlige stofindtagelsesrum. På Vesterbro er der oprettet to fixerum. Skyen blev oprettet af Mændenes Hjem i 2012, mens Københavns Kommune oprettede fixerummet H17 i 2016. Derudover er der etableret stofindtagelsesrum i Odense, Aarhus og Vejle.
Ifølge den seneste opgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet var der ved udgangen af 2016 registreret 9425 brugere af stofindtagelsesrummene, hvoraf 90 pct. var registreret i København. Formanden for Vesterbro Lokaludvalg, Thomas Egholm, mener, at de to stofindtagelsesrum på Vesterbro er et fremskridt, fordi færre indtager deres stoffer på gaden.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.