Der bliver givet markant flere dispensationer i sager om dansk statsborgerskab end tidligere. Det viser ifølge DR et svar fra justitsminister Mette Frederiksen (S) til Folketingets Indfødsretsudvalg.
I perioden 2011-2013 blev der givet dispensation i blot 200-300 statsborgerskabssager om året - typisk så man kan blive dansk statsborger uden at tage den ellers obligatoriske sprogprøve - men i 2014 var tallet steget til omkring 1700 dispensationer. Alene i de to første måneder af 2015 er der givet dispensation i knap 600 sager.
Udviklingen er dybt problematisk og et stort problem for integrationen, mener Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen.
- Vi har set en eksplosion i antallet af sager, hvor folk får dispensation til dansk statsborgerskab. I Venstre mener vi, at det er vigtigt, man behersker det danske sprog at for at blive dansk statsborger. Og i dag bliver der altså givet statsborgerskab til tusindvis af mennesker, der kan sige 'ja', 'nej' og 'tak', og det er ligesom det, siger Jan E. Jørgensen til DR.
Det står i grundloven, at et dansk statsborgerskab skal tildeles af Folketinget, og det sker til daglig i Indfødsretsudvalget, hvor man tager stilling til hver eneste ansøgning om dansk statsborgerskab. I regeringspartiet De Radikale anerkender man, at der er sket en stor stigning i antallet af dispensationer til dansk statsborgerskab under SR-regeringen.
Det skyldes flere ting, siger indfødsretsordfører Marlene Borst Hansen. En af dem er, at regeringen anerkender Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) som dispensationsgrund.
- Der er nogle mennesker, som er så syge, at de ikke kan gå op til de her prøver. Så kan man sige, at hvis man har levet en stor del af sit liv i Danmark, stadig er her og bidrager til samfundet, men er for syg til at gå op til en danskprøve, er det så rimeligt at give dispensation? Det mener vi i Radikale, siger Marlene Borst Hansen.
Sagspukkel er nedbragt
En anden grund til den voldsomme stigning er ifølge den radikale indfødsretsordfører, at der har været en stor pukkel af ubehandlede dispensationssager, som regeringen har prioriteret at få bragt ned.
- Den pukkel er vi nu ved at være igennem, og derfor har vi set rigtig mange sager i det sidste halvandet års tid, siger Marlene Borst Hansen til DR.
Dansk Folkeparti mener, at de mange blåstemplinger af dispensationssager skyldes, at 'de røde partier siger ja til det hele' i Folketingets Indfødsretsudvalg.
- Det er ikke for mildt at kalde det en katastrofal udvikling, siger Christian Langballe, der er formand for udvalget og Dansk Folkepartis ordfører på området. Han vurderer, at Dansk Folkeparti stemmer nej til omkring 95 pct. af alle dispensationssagerne, som udvalget tager stilling til.
- Der bliver blandt andet givet dispensation for sprogkrav, og vi mener, at det er en forudsætning for at blive en del af danske samfund, at man kan det danske sprog. Folk, der ikke taler dansk, har altså ingen mulighed for at blive integreret, siger han.
Blåt flertal vil reducere med 'cirka 75 pct.'
SF mener, at det kun er rimeligt at give dispensation til personer, der lider af PTSD efter eksempelvis at være flygtet fra en borgerkrig i hjemlandet.
- Det er ikke noget problem at give mange dispensationer, hvis de bliver givet på det rette grundlag. Nu er det sådan, at vi giver dispensation til personer med PTSD, og det er også alvorligt handikap, som betyder, at man har en forringet evne til at lære sprog eller andre færdigheder, siger partiets indfødsretsordfører Karina Lorentzen til DR.
Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti anerkender alene PTSD som dispensationsgrund. De mener, at der skal mere til, og hvis Venstre kommer til magten efter det kommende folketingsvalg, lover partiets indfødsretsordfører, at antallet af dispensationer vil blive reduceret gevaldigt.
- Hvis vi får flertallet, så vil det her antal blive reduceret med cirka 75 pct., siger Jan E. Jørgensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
