dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Flere fattige i de almene boliger

Antallet af fattige i de social udsatte boligområder er siden 2002 steget markant, viser nye tal fra tænketanken KRAKA
15. JAN 2014 11.45

I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Tænketanken Kraka har set på udviklingen i økonomisk fattigdom i de almene boligområder, hvilket også inkluderer de 40 boligområder, som Ministeriet for by, bolig og landdistrikter har klassificeret som særligt udsatte.

Antallet af økonomisk fattige er ifølge Krakas beregninger steget fra 23.500 i 2002 til 46.600 personer i 2011. Dermed er der tale om næsten en fordobling i antallet af fattige.

Ca. hver femte af de økonomisk fattige i Danmark bor i de almene boligområder. Blandt de økonomisk fattige i de almene boligområder er der en stærk overrepræsentation personer med ikke-vestlig baggrund - gruppen udgør knap 75 pct. af de fattige, men kun omkring en tredjedel af beboerne.

Mere end halvdelen af de særligt udsatte boligområder har oplevet en fordobling i antallet af fattige. Vollsmose og Gellerupparken har haft en større stigning i andelen af fattige end andre særligt udsatte områder, mens bl.a. Trigeparken i Aarhus og Stærevej i København NV har været i stand til at dæmpe væksten i andelen af økonomisk fattige. Med en andel på 7 pct. er Gellerupparken det almene boligområde med flest økonomisk fattige.

 

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/flere-fattige-i-de-almene-boliger

GDPR