Kommunerne i hovedstadsområdet er i mangel af billige boliger tvunget til at sende flygtninge i integrationsforløb på hotel, skriver Berlingske. Det er hverken godt for de kommunale kasser eller for flygtningenes integration.
Kommunerne har mere end svært ved at finde såvel midlertidige som permanente boliger til flygtninge, og derfor er de tvunget til at leje værelser på hoteller eller vandrehjem. I Helsingør Kommune bor eksempelvis 27 flygtninge ud af indtil videre 63 i år lige nu på hotel, og den samlede hotelregning for flygtninge i Helsingør i 2014 bliver omkring en halv mio. kr.
Ifølge borgmester Benedikte Kiær (K) er det ikke muligt at placere flere af kommunens egne flygtninge på hoteller i Helsingør, da ‘mange af de steder, hvor vi kunne sende dem på hotel, er booket op med flygtninge fra andre kommuner'. Adskillige andre borgmestre beretter om en lignende situation.
Integrationsminister Manu Sareen (R) er enig med borgmestrene i, at ‘det på ingen måde er hensigtmæssigt med hotel'. Det kan, siger han til Berlingske, ‘være en nødløsning i en kort periode', men flygtningene ‘skal være ude i lokalsamfundet, ikke på hotel'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.