
Lærere, der er på lejrskole, får kun løn for 14 timer pr. døgn, de er af sted med en skoleklasse. Sådan har det været, siden et lovindgreb afsluttede lærerlockouten i 2013, og sådan bliver det ved med at være.
En voldgiftsret har nemlig fastslået, at den nuværende praksis er i overensstemmelse med loven, og det undrer Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, sig over.
- Det tror jeg ikke, at mange folketingspolitikere var klar over, da de stemte for loven. Hele begrundelsen for lockouten og regeringens indgreb var jo, at lærerne skulle normaliseres. Tankegangen var jo netop, at lærerne skulle have løn for den tid, som de er på arbejde, siger han.
Er det rimeligt?
Voldgiftskendelsen betyder, at en lærer, der er på lejrskole i fire døgn, kun får betaling for 56 timer og altså arbejder gratis i de resterende 40 timer. Og det endda, selv om de ikke kan foretage sig andet.
- Når lærerne kun får løn for 14 timer, har vi taget som givet, at de har 10 timer fri, hvor de kan gå i biografen, besøge familie eller hvad de nu har lyst til, men det har voldgiftsretten altså afgjort ikke er korrekt.
- Politikerne må fortælle, om de mener, at det er rimeligt, og at det var det, de ønskede med loven, eller om der er tale om en utilsigtet fejl, som de vil rette op på, siger Anders Bondo Christensen.
Ja det er
Lærerne skal dog ikke forvente, at Socialdemokraterne kommer dem til undsætning i den sag. Partiets børne- og undervisningsordfører Annette Lind mener ikke, at det er regeringens opgave.
- Vores holdning er, at arbejdstid aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og derfor er det ikke noget, vi vil blande os i. Jeg har selv været lærer, og jeg synes jo også, at man må være indstillet på at give og tage lidt her og der. Men det, mener jeg som sagt, at lærerne og KL må kunne aftale indbyrdes, siger hun.
Kommunernes Landsforening har hele tiden holdt på, at lærerne kun skulle afregnes for 14 af døgnets timer, når de var på lejrskole. Topforhandler Michael Ziegler har tidligere sagt til DR, at han mener, at det er fuldt rimeligt, og at det svarer til de vilkår, lærerne tidligere har arbejdet under.
'En grædende finger'
SF derimod, som også stemte for indgrebet dengang, mener derimod, at voldgiftssagen kalder på handing.
- Vi må prøve at undersøge, om ikke vi kan komme lærerne i møde, for der er nok ikke mange andre steder, hvor man vil tage sådan et ansvar på sig og ikke blive aflønnet for det. Vores forslag er, at vi må fremrykke den evaluering af folkeskolereformen, der er planlagt. Hvis det her for eksempel betyder, at børn slet ikke kommer på lejrskole, så vil det være meget uheldigt, siger børne- og undervisningsordfører Annette Vilhelmsen.
Dansk Folkeparti stemte også for loven i sin tid, men det skete ifølge uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen 'med en grædende finger', fordi partiet ville have lockouten af lærerne stoppet. Han mener alligevel, at det er regeringens ansvar, at lærerne nu skal arbejde uden at få løn for det.
- Det understreger bare min pointe om, at politikere ikke skal blande sig i overenskomstforhandlinger. Jeg kan da også frygte, at det får den konsekvens, at der er børn, der ikke kommer på lejrskole, og det ville jeg da synes var frygteligt, siger han.
Loven, som afsluttede lærerkonflikten, blev vedtaget ved hjælp af stemmer fra Socialdemokraterne, Radikale, SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Enhedslisten og Liberal Alliance stemte imod, ligesom Enhedslistens undervisningsordfører Rosa Lund i denne sag er uenig med Socialdemokraterne og KL:
- Mange lærere arbejder i forvejen i deres fritid, med forberedelse og forældrekontakt. Det, synes jeg, er fuldstændig urimeligt, og det er uholdbart på den lange bane for både lærere og folkeskole. Derfor vil jeg opfordre regeringen til straks at gå i forhandling med lærerne om en løsning. Vi sagde allerede da alle partier, fra SF til LA gennemførte indgrebet, at der ville blive massive problemer fordi lærerne ikke blev hørt Hvor længe skal vi vente på at regeringen erkender sine fejl?
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.