Folkeskolen får ikke flere asylbørn

Selvom Danmark lige nu modtager flere flygtninge fra krigshærgede nationer, vil antallet af børn i den danske folkeskole, som er tilknyttet asylsystemet ikke stige. Det vurderede justitsminister Mette Frederiksen (S) i dag onsdag på et samråd indkaldt af de to venstrepolitikere Karen Ellemann og Tina Nedergaard. Med i samrådet deltog også undervisningsminister Christine Antorini (S).

- Jeg synes, det er svært at skabe et overblik over, hvordan det forholder sig ude i folkeskolen, forklarede Tina Nedergaard med henvisning til at hun havde modtaget henvendelser fra folkeskolelærere, som angiveligt også havde problemer med at få overblik over situationen.

Derfor havde de to politikere spurgt ind til, hvor mange asylbørn, der reelt befandt sig ude i normalklasserne.

Det kommer flest enlige
Lige nu er 120 børn ud af de 1.100 børn i den skolepligtige alder, som bor på asylcentrene, helt eller delvist tilknyttet de danske folkeskoler. Ca. 50 af dem går i en modtageklasse, mens ca. 70 er fuldt integreret i folkeskolen. Og det tal forventer regeringen altså ikke kommer til at stige, da tallet hele det sidste år har ligget nogenlunde stabilt. I stedet vurderer justitsministeren, at der er tale om elever, som har været i asylsystemet i mange år, og at der derfor er tale om børn, som ikke nødvendigvis hører til den flygtningestrøm fra Syrien, som lige nu kommer til Danmark.

- Langt hovedparten af dem, som har søgt asyl hen over sommeren, er enlige. Det er meget få, der er kommet her med deres familier, sagde Mette Frederiksen.

Dermed har landet ikke modtaget særligt mange flere børn i forhold til de foregående år, og derfor forventer ministeren, at antallet fortsat ville ligge omkring de 70 fuldt integrerede børn i den danske folkeskole. Et antal, som overraskede Venstres Tina Nedergaard, der dog ikke ville afvise, at jo kunne være flere flygtningebørn på vej ud i de danske folkeskoler.

Også for de midlertidige
At regeringen lige nu har et lovforslag på vej, som gør det muligt at tildele midlertidig asyl til flygtninge, kommer ikke til at påvirke, at børn på asylcentrene skal have undervisning. Det slog Mette Frederiksen fast, da Karen Ellemann spurgte ind til netop denne nye konstruktion, som betyder, at asyl ikke nødvendigvis er det samme som fast ophold i landet.

- Det nye lovforslag handler om beskyttelsesstatus. Ikke om hvilke overgange asylansøgeren skal igennem, og hvilke rettigheder han eller hun har. Det handler heller ikke om den efterfølgende integrationsinsats. Det handler alene om, hvilken beskyttelsesstatus, asylansøgeren modtager. Vi lægger derfor ikke op til at ændre på undervisningen. Selvom vi arbejder med et midlertidigt beskyttelsesbegreb kan barnets behov for skolegang jo være det samme, forklarede Mette Frederiksen

Barnet skal kunne det, der skal til
Det er i dag den enkelte kommune, som i samarbejde med folkeskolen vurderer, om et barn fra asylcentrene kan modtages i folkeskolen. Indtil barnet modtages i folkeskolen, er det tilknyttet Røde Kors' egne modtageskoler. Det er fuldt ud frivilligt for kommunerne at modtage børnene i folkeskolen.

Undervisningsminister Christine Antorini understregede på samrådet, at det var altafgørende for optaget i den almindelige folkeskole, at barnet kunne deltage i den almindelige undervisning:

- Det skal give undervisningsmæssig mening for det enkelte barn - at barnet kan det, der skal til, for at kunne være med og få noget ud af undervisningen. Det er altid en konkret vurdering af de tosprogede elevers behov for sprogstøtte, der afgør, om de kan deltage i den almindelige undervisning.