Børn af ufaglærte har sværere ved at få en uddannelse efter folkeskolen. 46 pct. af de 25-årige, der har ufaglærte forældre, har ikke selv anden uddannelse end grundskolen. Det er langt mere end for unge, der har forældre med enten en faglært eller videregående uddannelse. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Arbejdernes Erhvervsråd (AE).
Men det betyder, at 54 pct. af de unge med ufaglærte forældre formår at bryde den negative sociale arv, i og med at de har fået en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Heraf får flest en erhvervsuddannelse (28,9 pct.) mens nogenlunde lige mange (12-13 pct.) har fået en videregående uddannelse og en gymnasial uddannelse, når man måler på de unge som 25-årige.
Et afgørende 4-tal
I gennemsnit lykkedes det for lidt mere end hver anden af de unge med ufaglærte forældre at opnå mindst en ungdomsuddannelse, men for dem, der mindst fik karakteren 4 ved afgangsprøverne i dansk eller matematik, bryder over 70 pct. den sociale arv. Det er langt mere end blandt afgangselever med samme forældrebaggrund, der havde lavere karaktergennemsnit.
Blandt dem, der fik under karakteren 4, er det blot 40 pct., der opnår en ungdomsuddannelse, og for dem, der ikke har afgangsprøve i enten dansk, matematik eller begge fag er det under 30 pct., der bryder den sociale arv.
Tallene viser, at folkeskolen i høj grad er med til at skabe mønsterbrydere. De unge, der i folkeskolen klarer sig godt i dansk og matematik, har lettere ved at bryde den negative sociale arv.
Selvom mange forhold er med til at påvirke afgangskaraktererne, så er folkeskolen med til at udjævne skellene mellem unge, og skabe lige muligheder.
Folkeskolens fortjeneste
Børn i denne gruppe har de dårligste forudsætninger for at få hjælp til lektierne af deres forældre. Derfor er det et resultat af skolens undervisning, når de i afgangsprøven scorer 4 i eksempelvis dansk. Det forklarer senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE til Ugebrevet A4:
- Klarer eleverne sig bare middelgodt i dansk og matematik, forbedres deres chancer for at få en ungdomsuddannelse markant. Her er der tale om den gruppe af elever, der har den laveste grad af hjælp hjemmefra, så det er faktisk skolen, der flytter dem.
Sjældent med akademikerbørn uden uddannelse
I dag kommer hver sjette elev aldrig videre efter grundskolen, og mange af dem har forældre, der heller aldrig fik en uddannelse. Det er et stort samfundsmæssigt problem, mener Mie Dalskov Pihl fra AE.
- Hovedparten af dem, der aldrig får en uddannelse, er unge fra uddannelsesfjerne hjem. Det er sjældent, at akademikerens eller folkeskolelærerens børn ikke får en uddannelse. Hvis man vil en stor del af problemet til livs, er det netop børn af ufaglærte, man skal hjælpe igennem, siger Mie Dalskov Pihl til Ugebrevet A4.
Hun pointerer, at flere timer i dansk og matematik, som folkeskolereformen har ført med sig, er et skridt i den rigtige retning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
