Alt for mange ældre demente får livstruende beroligende medicin, som blot forværrer deres sygdom. Omkring hver femte af patienterne over 65 år får antipsykotisk medicin, som kan være dødelig og fremkalde blodpropper og hjerteforstyrrelser.
Trods et fald i forbruget de seneste ti år er det ifølge Nationalt Videncenter for Demens på Rigshospitalet og Alzheimerforeningen fortsat uforsvarligt højt. Lederen af Videnscenteret, professor Gunhild Waldemar, råber vagt i gevær.
- Udskrivningen af antipsykotisk medicin er alt for stor. Det er medicin, der kun hjælper få. Til gengæld har medicinen store risici for mange andre uden at have dokumenterede positive effekter.
Sundhedsstyrelsen advarer
Sundhedsstyrelsen har flere gange indskærpet til stor forsigtighed.
I styrelsens vejledning til lægerne fra 2014 står der direkte, at 'demente som udgangspunkt ikke skal behandles med antipsykotiske lægemidler, da der er markant øget risiko for alvorlige bivirkninger.'
Først når andre mulige årsager til patientens uro og vrede er udelukket, kan antipsykotiske midler komme på tale i meget lave doser og under tæt lægekontrol.
Bør kigge mod England
Gunhild Waldemar efterlyser et helt konkret nationalt mål for, hvor langt man vil have forbruget nedsat. Det har man gjort i England med det resultat, at under syv pct. af de demente i dag får farlig medicin
- I England har de beregnet, at deres tidligere høje forbrug af antipsykotisk medicin på niveau som vores betød 1800 ekstra dødsfald om året, siger Gunhild Waldemar.
Hun peger på, at problemet forstærkes yderligere af, at den anslåede nuværende gruppe på 84.000 danske demente vil vokse til 124.000 i 2030 og til 156.000 i 2040
Store forskelle i kommunerne
Der er voldsomme kommunale forskelle på, hvor mange af de demente ældre, der udsættes for den sundhedsfarlige antipsykotiske medicin, viser en analyse fra Nationalt Videncenter for Demens.
Skanderborg Kommune har landets laveste forbrug af antipsykotisk medicin til demente. Mens kommuner som Vordingborg, Hørsholm, Esbjerg, Varde og Bornholm medicinerer over 30 pct. af de ældre demente, så er tallet bare 7,7 pct. af de demente i Skanderborg.
En dårlig løsning
Ifølge udviklings- og demenskoordinator i Skanderborg, Lisbeth Hyldgaard, skyldes det blandt andet en fælles forståelse med de praktiserende læger om, at medicin er en dårlig løsning.
I stedet forsøger kommunen at afhjælpe uro og angst på andre måder. Det kan være med kugledyner eller massage, der hjælper den demente til at fornemme sin egen krop og falde til ro. Kugledynen skaber en øget kropsbevidsthed, da den er fyldt med specialfremstillede plastikkugler, der ligger sig tæt til kroppen.
- Men det handler også om den fysiske indretning. Når demente er urolige eller aggressive, kan det skyldes, at de har svært ved at orientere sig såsom at finde toilettet, siger hun.
- Andre har svært ved at finde hvile ved de runde borde i spisesalen, og så erstatter vi dem med firkantede, hvor de bedre kan få plads til deres arme, siger hun.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
