SORØ: Sorø Kommune skal i alt betale 417.686 kr. tilbage til forældrene til otte børn, der alle har et handicap, og som går i andre skoletilbud end det, som Sorø Kommune har visiteret dem til. Det skriver Sjællandske.
Statsforvaltningen sendte i sidste måned sin udtalelse til Sorø Kommune i en sag, hvor faren til et af de berørte børn havde klaget til Tilsynet under Statsforvaltningen. Faren har fastholdt, at han og familien var berettiget til dækning af transportudgifter til sønnen på 11 år, der lider af autisme og mental retardering - også selv om forældrene sagde nej tak til det tilbud, kommunen havde visiteret ham til og i stedet valgte et andet.
- Vi tager Statsforvaltningens afgørelse til efterretning og retter naturligvis ind. Vi tilbagebetaler de involverede forældres transportudgifter efter statens takster, siger borgmester Gert Jørgensen (K) til Dagbladet og Sjællandske.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.