
Når skolereformen træder i kraft til august, er det ikke bare elever og lærere, som skal vænne sig til nogle nye vilkår, også forældrene rundt om i landet må indstille sig på ændringer i forhold til skole-hjem-samarbejdet. Som følge af lærernes nye arbejdstidsregler, skal de fremover skal have al deres arbejdstid på skolerne og derfor skal deres arbejdsdag slutte senest kl. 17. Det betyder blandet andet, at forældrekonsultationer, fremover skal ligge inden for almindelig arbejdstid.
I en rundspørge, DR har foretaget blandet 850 lærere, svarer 49 pct., at de forventer at få mindre tid til skole-hjem-samarbejdet efter 1. august. 44 pct. ved ikke, om de får mere eller mindre til til forældre, og 7 pct. mener, det vil blive det samme som nu.
- Det bliver anderledes. Jeg ved ikke, om det bliver mindre eller dårligere, men det bliver anderledes, fordi nu har lærerne fået en arbejdstid, der ligner alle andres. Og det ekstremt store serviceniveau, vi har haft i Danmark, vil vi ikke se efter sommerferien. Jeg kan godt forstå, hvis forældrene er utilfredse, fordi det vil gå ud over deres arbejdstid. Men de fleste af de henvendelser, der er til læreren, er jo hverken livstruende eller på anden vis så alvorlige, at det ikke kan vente til næste dag, siger Claus Hjortdal, formand for skolelederforeningen til DR Nyheder.
Frederiksberg vil fastholde serviceniveau
Socialdemokraterne på Frederiksberg har stillet et forslag om, at der skal være penge til at afholde skole-hjem-arrangementer uden for almindelig arbejdstid. Beslutningen er ikke formelt truffet endnu, men der er enighed i undervisningsudvalget om, at der afsættes midler til overtidsbetaling til tre-fire arrangementer pr. år pr. klasse, som et gennemsnit.
- Hvis forældremøder, konsultationer og arrangementer skal finde sted inden kl. 17, vil en del forældre være forhindret i at deltage - det er ikke alle, der har flekstid, eller som kan bede om fri fra job for at gå til skolearrangementer. Det gælder især for forældre med flere børn, eller forældre med lang transporttid, forklarer Katrine Lester (S) til dknyt.
Katrine Lester, der er 2. viceborgmester, vurderer, at pengene til overtidsbetalingen kan findes inden for rammerne, da det kun drejer sig om omkring en halv million kroner for Frederiksbergs mere end 6.000 skolebørn. Og hun tilføjer, at beslutningen ikke betyder, at lærerne skal arbejde mere. Kun at de får lagt nogle af deres timer uden for almindelig arbejdstid, og derfor skal have aftentillæg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.