Forbrydelse og straf - hele vejen rundt

--BILLEDE2--

Bent Jensen, Ditlev Tamm og Torben Tranæs:
Forbrydelse, straf og afsoning i Danmark,
Gyldendal
2015

Rockwool Fondens Forskningsenhed kan bare det der med at formidle komplicerede samfundsforhold på en let forståelig måde. Vanskelige problemstillinger og uigennemtrængelige beregninger bliver gjort tilgængelige og forståelige i en form, hvor enhver med interesse for samfundsforhold kan blive orienteret på et solidt fagligt niveau. På den måde bidrager Forskningsenheden med at forbinde borgerne, politikerne og forskningsverden på en frugtbar måde.

I Forbrydelse, straf og afsoning i Danmark kommer bogens tre forfattere godt rundt om en række problemstillinger, der er knyttet til kriminalitet og livsvilkår.
Bogen sammenfatter en række undersøgelser, der i forskellig form er udkommet tidligere. Her resultaterne samlet og bundet sammen, hvilket gør det muligt på relativ kort tid at komme rundt om en række væsentlige lov- og kriminalitetsmæssige problemstillinger.

Bogen indledes med en relativ fyldig gennemgang af strafferettens historie.
Fra barbari og hævn til modernitet og rationelle straffemetoder. Det er helt tydeligt, at synet på kriminelle handlinger har ændret sig markant over tid. Sæderne er så at sige blevet mildnet hen over årene. I dag ser vi bortset fra voldtægt ret mildt på seksuel adfærd, og en række handlinger, som tidligere var kriminaliseret, hører i dag til normaliteten.

Et kapitel i bogen er helliget de senere års reformer af straffeformer og udmåling. Nye straffeformer og begreber er opstået siden 1990. I 1992 blev det muligt at pådømme mildere straffede personer Samfundstjeneste, og senere i 2005 blev paletten udvidet med elektroniske fodlænker.

Overrepræsentation i belastede områder
Det er jo altid en stående diskussion, om vi har en stigende kriminalitet. Bogen påviser, at kriminaliteten kun steg svagt fra 1930'erne og frem til 1960'erne. Her undtaget besættelsestiden. Derpå fordobledes kriminaliteten i løbet af 60'erne. Som forklaring gives, at her kom de store årgange fra anden del af 1940'erne over den kriminelle lavalder. Fra 1990'erne begynder kriminalitetskurven igen at vende. Det skal dog med, at statistikken på området er præget af de såkaldte mørketal, da ikke alle forbrydelser anmeldes.

Et andet offentligt hot-issue i kriminalitetsdebatten er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres forhøjede kriminalitet. Bogen påviser ret overbevisende, at især unge drenge og mænd, der er efterkommere fra ikke-vestlige lande, har en betydelig overrepræsentation af kriminalitet - og det er endog tal, der er renset for alder og social-økonomiske faktorer.

En sidediskussion i kriminalitetsdebatten er, om sociale ghettoer bidrager særskilt bidrager til kriminaliteten. Bogen når frem til den konklusion, at det har en stærk betydning, hvor stor en andel af unge i lokalområdet der har en dom. Jo højere en frekvens for voldsdomme de unge har i det område, indvandrerbarnet er vokset op i, desto mere kriminelt aktiv er den opvoksende generation.

Årsagen går begge veje
Rockwool Fonden har ved flere lejligheder undersøgt graden af samfundets uformelle straf af de kriminelle. For ét er at de kriminelle får en formel straf i form af fængsel eller lignede. Noget andet er, at de ofte også efterfølgende uformelt bliver straffet i form af væsentligt ringere indkomst- og levevilkår end før strafafsoningen. Ikke overraskende er det de længerevarende straffe, der medfører de største efterfølgende indkomst-, venne- og familietab. Derfor ser man også, at et øjebliks tab af kontrol, der eksempelvis resulterer i en voldsdom, kan skade et ungt menneske i mange år fremover.

Bogen stiller et andet centralt spørgsmål: Skaber ledighed kriminalitet? Et er sikkert, og det er, at der er en relativ stor samvariation mellem ledighed og kriminalitet, men det er stadig usikkert, om det er den kriminelle adfærd hos den enkelte, der fører til arbejdsløshed, eller om det er arbejdsløsheden, der fører vedkommende ud i kriminalitet. Bogens konklusion er vel, at årsagen går begge veje. Noget peger på, at arbejdsløshed i nogle tilfælde fører til øget kriminalitet, hvilket også understøttes af, at folk der kommer i arbejde, begår mindre kriminalitet.

På den anden side kan det forhold, at man har en kriminel fortid, gøre det vanskeligt at finde og få et ledigt job. Begge hypoteser prøves af i bogen. Bogen tager også fat i nogle af effekterne af de nye straffeformer i form af samfundstjeneste, aktivering og fodlænker. Langt hovedparten af de erfaringer, der er høstet inden for disse straffeformer, er positive. Folk mister generelt mindre indkomst efter strafafsoning, og de bliver også i mindre grad afhængige af offentlige indkomstoverførsler - sammenlignet med personer der kommer i det sorte hul. Resultaterne af de nye straffeformer på tilbagefald til kriminalitet (recidiv) er lidt mere usikkert.

Lov og moral
Bogen slutter af med en lovmoralgennemgang. Alt i alt opfører danskerne sig generelt meget lovmedholdelige. Især hvis de opfatter lovene som 'naturlige' og fornuftige. Der har over tid været nogle mindre krusninger i borgernes lovmoral. Men helt overordnet har borgerne som regel ingen accept af lovbrud. På nogle områder er lovmoralen dog blevet slækket. Der nævnes bl.a det at oplyse om parkeringsskader - og man tager også ret afslappet på at man modtager sociale ydelser, som man ikke har krav på.

Omvendt er moralen inden for spritkørsel og skattesnyd blevet skærpet i de senere år. Et andet træk er, at lovmoralen stiger med stiende alder. Om det så hænger sammen med den aldersbetingede stigende intollerance melder historien ikke noget om. Det man ved fra forskellige undersøgelser, er, at den lavere lovmoral unge mennesker traditionelt har, aftager med alderen, så de ender, der hvor deres forældregeneration befinder sig.

Så myten om, at ungdommen fører til sædernes forfald, har intet empirisk belæg i virkeligheden. Så vil man forstå nogle væsentlige træk ved forbrydelse, straf og afsoning i Danmark er denne bog et godt sted at begynde.