Hvis en arbejdsgiver omplacerer den ene medarbejder forud for en fyringsrunde, skal den anden medarbejder også omplaceres - også når det er en medarbejder med handicap, og selvom det er svært at få regnskabet til at gå op.
Sådan lyder Ligebehandlingsnævnets afgørelse i en sag, hvor en skole under en fyringsrunde afskedigede blandt andet en faglærer ansat i fleksjob, men sørgede for at tilbyde en ordinært ansat medarbejder omplacering til en anden stilling.
Og det er altså forskelsbehandling, selvom afskedigelsen ifølge skolen skete med begrundelse i trængt økonomi og ikke handicap. Men handicappet, som arbejdsgiveren ifølge kontrakter var bekendt med, betyder i lovens forstand, at skolen ikke kan afskedige ham uden at forsøge sig med tilpassende foranstaltninger først.
Han led af myelodysplastisk syndrom, der påvirker knoglemarven, og havde i en årrække været i behandling for sygdommen. Derfor havde faglæreren lægeerklæring på, at han fremover kunne have en begrænset arbejdsevne. Det samme fremgår af bevillingen af løntilskud til fleksjob fra kommunen, at han havde skånehensyn i form af nedsat arbejdstid.
Nævnet fandt, at skolen ikke 'har redegjort for eller dokumenteret drøftelser og bestræbelser på at iværksætte tilpasningsforanstaltninger, eller i forhold til at omplacere klager til en anden stilling', som det lyder i afgørelsen. Det koster skolen 330.000 kr. svarende til cirka ni måneders løn.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.